Sustainability – all the way!

Jeg læste netop i nyhederne, at seks danske bud på bæredygtige koncepter var kommet med i Mandag morgens grønne tænketank Sustainia. Og især Vigga Svenssons koncept med at lease børnetøj, er jo helt fantastisk. Modenbranchen er rædsom i deres produktionsmetoder, (og til dels deres arbejdsvilkår) og når sæsonen skifter, så ligger alle modedyrene pludselig inde med alt for mange ting, som de alligevel ikke gider at gå med. Noget går til genbrug, og rigtig meget bliver bare smidt ud.

Og til små børn giver det ekstra god mening, for de vokser bare SÅ hurtigt! Mine drenge har begge gået i arvetøj/genbrug og ting fra mødrehjæpen, men nu hvor den store er 4.5 år, så er det blevet mere vanskeligt at finde tøj i genbrug. Det er jo virkelig slidt i den alder, plus at han selv desværre har en mening om hvordan tingene skal se ud.

 

Mit spørgsmål er bare; hvornår kommer det her koncept til voksne? Er der ikke et par dygtige iværksætter damer i modebranchen, som kan sammensætte en klassisk garderobe i høj kvalitet, i neutrale farver, som man kan have abonnement på? Jeg ville meget gerne teste konceptet, og modtage 20 stk business wear, som jeg kunne skifte imellem. Man kan jo altid tilsætte et eller to stykker sæson tøj. En del af konceptet skulle så være at garderoben blev udskiftet, når sæsonen skiftede, så man ikke ligger inde med en vintergarderobe i juli måned. Det ville være ligesom at have en capsule wardrobe, bare med færre begrænsninger. Jeg tænker at man kunne have en lille butik et centralt sted, så de travle kvinder kunne prøve tøjet først, og derfra beslutte hvilke 20 stk de vil have med hjem. Og så skal det selvfølgelig også kunne bestilles på nettet, og altid være fragt/levering er altid gratis.

Og tænk lige på den frihed det vil give hvis man en dag taber sig/lægger sig lidt ud. Så ringer man bare til konceptdamerne, og siger jeg skal altså have udskiftet hele garderoben og have en str xx istedet. Det ville være SÅ nemt!

Opfordingen er hermed givet videre! Både til at besøge Vigga.us, og til alle iværksætterne som mangler et koncept!

 

capsule

 

3 thoughts on “Sustainability – all the way!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *