Står du ved din alder?

Der har været megen diskussion i på det seneste, efter Berlingerens blog udgav dette indlæg. Den mandlige blogger synes det er påfaldende så få kvinder, som har deres alder til at stå synligt på de sociale medier, som Facebook og Linkedin. Der var i kommentarfeltet meget delte meninger om, hvorvidt ens alder skulle fremgå på diverse profiler eller ej.

Tendensen viste hurtigt at kvinderne som var 40+ stolt viste deres alder frem, og ikke syntes at det skulle have nogen betydning. Hvorimod dem som er i den “fødedygtige” alder, alle havde valgt at skjule deres alder, enten på eget eller på diverse headhunters opfordring.

Jeg synes det er meget interessant, at se præcis hvor ligegyldig alderen bliver, SÅ snart at man er ude over det med at få børn. Jeg synes det er ærgerligt, at være nødt til at skjule min alder. For det gør jeg i mange sammenhænge. Jeg er 31 år (en lille måneds tid endnu), og har derfor udsigten til 8-9 år mere hvor min alder vil være et issue, blot pga. min reproduktive egenskaber. Det siger intet om mine kompetencer, kun at min arbejdsgiver kunne “risikere” at skulle finansiere endnu en barsel. Jeg kan jo ikke gå rundt med et skilt i panden, hvor der står “jeg er færdig med at få børn”. Derudover er alder heller ikke noget jeg ynder at bringe op på arbejdspladsen, da jeg er en af de yngste, og alder på mange måder bliver sidestillet med erfaring.

Problematikken opstår igen i forhold til jobsøgning, for ens alder bør jo fremgå af ansøgningen.. Eller det har jeg hvertfald lært er god skik, selvom det kun kommer arbejdsgiver til fordel.

Hvad gør i? Står i stolt ved jeres alder i job sammenhænge, eller bliver det skubbet lidt i baggrunden?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *