At opbygge en arbejdsgarderobe

Jeg følger en del amerikanske blogs, og indimellem bliver jeg inspireret til at “låne” nogle af deres emner. Særligt da jeg læste dette link på Wardrobeoxygen.com. Det at have en helt klar arbejdsgarderobe, efter en periode væk fra job, ville jo være en skøn ting.

Jeg har selv været væk i længere perioder pga. barsel, og da jeg kom retur, var der ikke ret meget af min garderobe som faktisk passede. Det passede hvertfald ikke lige så godt som før 😉 (Og det gør det iøvrigt stadig ikke!) Derfor er det rart at jeg har nogle “basis” ting, som altid passer og virker, uanset min størrelse.

Herunder har jeg forsøgt at liste min version af en arbejdsgarderobe. Det kommer jo meget an på ens branche, men med nedstående vil man kunne passe ind i næsten alle brancher. Farver og mønstre kan tilpasses ens personlige smag og hårfarve.

 

Musthaves i en arbejdsgarderobe: 

1. Habit bukser eller pæne sorte jeans. Et par pæne sorte jeans tilsat skjorte og blazer vil på mange kontorer fint kunne erstatte et par habit bukser. Det kan ligge langt fra nogens comfortzone at hoppe i habit bukser, men husk at de kommer i alle mulige varianter. Se bare her:

2. Skjorten. Vi kommer ikke udenom at det er guld værd at have en pæn velsiddende skjorte. En hvid eller en blå er ret klassisk, og passer til det meste, men du kan sagtens hoppe i en med noget mønster også.

whiite skjorte mørk whiite skjorte

3. Pencil eller tubenederdel. En pæn velsiddende nederdel. Ikke for kort og ikke for lang, så passer den til alle anledninger.

4. Blazeren. Jeg vil jo mene at alle kvinder bør have minimum en blazer eller pæn jakke i skabet, eller hængende på kontoret, så den er klar til spontane møder med ledelser. Ens selvværd bliver lige støvet lidt af, når man tager en god jakke på. Det er nok det maskuline islæt i blazeren som giver lidt ekstra pondus, hvertfald i min optik. Men om du går efter en jakke eller en blazer er underordnet, bare det virker for dig.

5. Den sorte kjole. Kjolen der altid virker. Den er vigtig at have, og kan tilpasses din egen stil og form. Det er den kjole som du altid føler dig professionel og godt tilpas i.

sortkjole1 sortkjole2

6. De pæne sko. De pæne sko kan også være pæne sandaler eller ankelstøvler. Umiddelbart skal de passe til din egen farveskala, og evt dit kontor. Hvis det er et mere konservativt sted, så er pink måske ikke det første valg.

 

 

Har du nogen gode tips til en kontor klassiker der bare altid virker for dig?

 

 

Indeholder affliatelinks

 

Del gerne!
Print this pageShare on Google+0Email this to someoneShare on Facebook2Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *