Hvad har du i din taske?

Hvordan ser din taske ud for tiden?

I min arbejdstaske hersker der et syndigt rod, så derfor har jeg taget mig sammen, og lavet en liste over hvad der BØR være i tasken istedet. Jeg elsker lister, og oprydningen i tasken giver også en rar fornemmelse (bagefter) og den føles tilmed lettere.

Udover arbejds-relaterede ting som computer, og telefon, så har jeg altid følgende med:

-En vandflaske. Jeg er så afhængig af vand, og med cykelture og børneafhentning så er det rart at have noget ved hånden.

-Makeup taske. Igen er cykelturen synderen, jeg skal gerne kunne friske ansigtet op i løbet af dagen.

-Håndcreme i rejsestørrelse. Hænderne bliver udsat for rigtig mange ting, og udtørring i løbet af dagen. Jeg bruger pt, denne creme fra Decleor. (Den dufter meget kraftigt af citron, så den er ikke for parfume- allergikere, men ellers god konsistens)

-Bind! Det er bare nedtur at stå uden..

-Lommeletter. Både til egen og børnenæser

-Kuglepen. Kan bruges til alt!

-Plaster. Jeg ved ikke med jer, men jeg skærer mig nærmest dagligt på de mystiske ting.Og så er plaster også godt, hvis du er på farten hele dagen, og skoene trykker lidt for meget på de ømme tæer.

-Læbepomade

-Pung. Jeg bruger stort set kun den samme taske hver dag, og derfor er det nemt altid at have pungen i den samme taske. Når du pludselig står i en butik uden dankort, fordi du har skiftet taske, så bliver man bare så ærgerlig..

-Snacks. En figenstand, æble, muslibar eller lign, så jeg undgår at gå sukkerkold. Og snacks er også godt som bestikkelse til mine sultne børn på turen hjem fra institutionen.

Hvad har du af uundværlige sager i din taske?

 

Indlægget indeholder affliatelinks

Del gerne!
Print this pageShare on Google+0Email this to someoneShare on Facebook4Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *