Power kvinder

Man kan mene meget om kvinder i politik. Oftest er jeg langt fra enige med de fleste. Det samme gælder Helle Thorning. Jeg blev dog alligevel glad for, at hun har fået en toppost i Red Barnet, og dermed kan give noget positiv omtale af danmark i udlandet.

Jeg så at folketinget formand Pia Kjærsgaard ikke omtalte hendes nye job som værende noget særligt, og det synes jeg er en mærkelig jantelovs tilgang, at have til en tidligere kollega. Danmark har brug for noget positiv opmærksomhed ovenpå al denne flygtningedebat. Hun var den første kvindelige statsminister i Danmark, og det er da en bedrift i sig selv.Alle danskere i udlandet er med til at skabe et billede af danmark, og jeg tror at Helle Thorning vil være god til at gøre netop det. At brande Danmark som et godt sted.

Derudover har der været mange ubehagelige artikler i kølvandet på hendes jobskifte, hvor hun bliver beskrevet som dukkebarn, finke, snerpetante, og diverse andre negative “superlativer”. Man hører også ofte Lars Løkke blive omtalt i mindre rosende vendinger mht. hans alkohol forbrug, og brug af statens midler. Men Helle Thorning bliver bedømt på sit køn og sit udseende. Det er dybt forkasteligt, at der skal være en sådan fokus på kvindelige politikere.

Indtil vi finder ud af hvordan Helle Thorning forvalter sin nye rolle, så er der her en glimrende klumme om hendes karriere indtil nu. Og tillige en artikel med hendes egne udtalelser om at være kvinde, og blive bedømt på en hel anden måde end sine mandlige kolleger. Den er meget fint i tråd med den post jeg bloggede om forleden, nemlig The Makeup Tax, om hvorfor kvinders fremtoning og udseende bliver bedømt på lige fod med deres professionelle kompetencer.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *