Work life balance – gode råd

De gode råd til work life balance er lånt fra Center for balance mellem arbejde og familieliv. Jeg synes det er rart at blive inspireret til nye måder at tænke balance mellem arbejde og privatliv. Så derfor kommer der her et uddrag af deres seneste nyhedsbrev, hvor jeg har plukket de tips ud som jeg synes er bedst.

 

Beslut din arbejdstid – og overhold den
Der er nok at gøre. Som leder kan du have planlagt din dag, men uforudsete hændelser står ofte og banker på. Og har du en arbejdsdag , der er fleksibel, er der chance for aldrig at give hjernen, den tid til at have fri, som den skal have for at fungere.
Beslut derfor din arbejdstid, og styr hårdt efter det. Du skal have ”tidslommer”, hvor du har fri, hvor du ikke kan træffes. Og når du selv overholder dette, gør dine medarbejdere det også.
Det samme gælder i et team. Få afklaret forventningerne til hvornår I er ”på” og har”fri”. Det skal ikke være ”One-size-fits all”. Men klar forventningsafstemning, koordinering og overholdelse af forventningerne.

Det sjove er, at forskning viser, at det også gør jer mere effektive, og I kommunikerer bedre, hvilket fremmer samarbejde og de resultater og mål I skal levere.

 

Eleminer alle PUSH-beskeder
Så kom der en mail, en sms, breaking news eller måske en der vil spille med dig. Der er PUSH-meddelelser over alt.
Slå dem fra – det kræver for meget fokus, og hver gang du får en besked, bliver du hevet ud af det, du er ved at lave. Eleminer alle PUSH-beskeder, så du kan lave det vigtigste, og koncentrerer dig om det du skal.

 

Deleger- deleger og deleger
Der er ingen, der skal lave det hele selv. Det er ineffektivt. Det tager for lang tid. Det har en stressende effekt. Og det er ikke sikkert, at det er den rigtige mand til den rigtige opgave.
Så deleger:
Hvilken opgave skal delegeres?
Hvem er den rettet til opgaven?
Skal opgaven overdrages fremover, så brug den tid, der skal til for at andre er klar til opgaven. Det er kompetenceudvikling

Og husk. Der er ingen, der har glæde af, hvis du er stresset, sur og overbelastet. Hverken derhjemme eller på arbejde

 

Søg for at motionere jævnligt
Motion gør en forskel. Det holder hjernen og kroppen frisk og giver dig energi. Det har vi vidst længe. Det gør det ikke mindre rigtigt. Det viser sig ofte svært i en dagligdag.
Find tidslommer – få motionen sat ind i din daglige kalender. Er der motion, I kan være fælles om? Det behøves ikke altid at være noget man gør hver for sig. Det styrker også sammenholdet i familien.

 

Lav en daglig ‘to-do’ og ‘I-did’ liste
Jeg er tilhænger af både en ‘to-do’ liste og ‘I-did’ liste.
‘To-do’ listen kender du sikkert. Skriv de ting op, der er vigtige at tage fat på dagen efter, så du har overblikket, når du møder på arbejde.
‘I-did’ listen laver du inden du går. Her skriver du det på, du nåede. Det gør du, fordi at der altid kommer mere til, og det er vigtigt, at du synliggør alt det du faktisk får fra hånden, så du er motiveret og klar til dagen efter.

 

Jeg kan især godt lide det sidste råd med at lave lister. Jeg er i forvejen en ivrig liste laver, men det med at lave lister over mål jeg har nået, har jeg endnu ikke fået implementeret. Så det skal indføres i 2016. Så er jeg også på forkant, når jeg skal til lønsamtale eller mus, for så kan jeg lige trække min “I did” liste op af skuffen!

 

One thought on “Work life balance – gode råd

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *