Den ideelle arbejdsplads?

storrumskontor

Sidder du i storrumskontor med alle dine kolleger?

Ifølge denne artikel, er danskerne ikke udpræget begejstret for storrumskontor. Der er for meget støj og forstyrrende elementer. Jeg har endnu ikke selv prøvet at sidde i storrums kontor, men jeg kan forestille mig, at det må kræve en del disciplin. Både mht. mødekultur og snak på gangen.

TopDanmark som bliver nævnt i artiklen er en af de første virksomheder i Danmark, som indførte storrumskontor. Det er meget udbredt i mange andre lande, blandt andet pga. de høje kvadratmeterpriser der findes i mange større byer, så der giver det mening at samle flere mennesker på mindre plads. Men også af hensyn til vidensdeling; her fremhæver man storrumskontorer som gode katalysatorer for at kunne dele viden så hurtigt som muligt.

Hvis du sidder i storrumskontor, så kommer her fem gode råd til, hvordan åbne kontorlandskaber kan komme til at fungere:

1. Sørg for, at de medarbejdere, der reelt har brug for at dele viden, også sidder sammen.

2. Overvej i fællesskab at udarbejde »leveregler« for at undgå unødvendige forstyrrelser med videre. Hav løbende dialog om, hvorvidt reglerne fungerer efter hensigten.

3. Det åbne kontor kan ikke stå alene, der bør være alternative rum, som man kan trække sig tilbage i, hvis man for eksempel skal holde møder, arbejde i projekter eller arbejde med noget, der kræver fordybelse.

4. Brug af rådgivning til dele af processen med indretningen, for eksempel kontorindretning, omstillingsprocesser, teknologi og støj. Det er vigtigt med rådgivning, der har blik for samspillet mellem de forskellige hensyn, som skal være i et åbent kontorlandskab.

5. Inddragelse af samarbejdsorganerne på arbejdspladsen er også vigtig, så alle får mulighed for at spille ind med ønsker og behov.

 

Sidder du sammen med flere af dine kolleger, enten på fælles kontor eller i storrum? Hvordan oplever du hverdagen med flere mennesker på samme plads?

Del gerne!
Print this pageShare on Google+0Email this to someoneShare on Facebook4Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

2 thoughts on “Den ideelle arbejdsplads?

  1. Jeg har prøvet at sidde i åbent kontor ( dog et lille et hvor vi kun var 9-10 medarbejdere). Men det var jeg rigtig glad for, men det var også en ny bygning med lyddæmpende lofter mv. Og der var tænkt over hvordan vi stillede skrivebordene i forhold til øvrige kolleger og der var møderum. Fordybelse klarede vi dog vha medbragte høretelefoner. Synes det var fantastisk (undtagen lige den ene gang hvor jeg egentlig var koncentreret, men samtlige af mine øvrigt kolleger var i fredags-mode if gav sig til at spille hånd -tennis på vores borde).

    I dag sidder jeg på sådan en lang gang hvor stort set alle arbejder med lukket dør. Vi er 1-2 på hvert kontor, men min kollega arbejder ofte hjemmefra. Synes simpelthen der er for stille og mangler også lidt dwn sociale kontrol der ligger i at andre “ser” man arbejder og så mangler jeg virkelig en kollega lige at kunne snakke med i 2 min når det lige er fordi man et gået død i der man sad ved.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *