Det hænger bare ikke sammen…

Jeg er stødt på denne interessante artikel, som mener at problemet med work/life balance, ligger hos ledelsen. Det er fint med mentalt robousthed og omstillingsparate medarbejdere. Men artiklen kommer ind på at problemet også ligger i engagementet, og de opgaver som den enkelte medarbejder bliver tildelt.

Det er simpelthen for langt imellem det interessante opgaver, og derfor brænder folk alt for hurtigt ud.

Jeg synes det er en spændende vinkel at give problemstillingen. At der skal være mere overskud og engagement på jobbet, for at kunne tage overskud med hjem. Vi bruger immervæk alle meget tid på vores jobs, så i det lys giver det rigtig god mening, at prioritere de interessante arbejdsopgaver. Dem med udfordring og bid.

Det er dog de færreste, som altid kan “nøjes” med at lave interessante opgaver. Der vil indimellem være langt imellem snapsene, og der skal man stadig holde energiniveauet oppe. Det er hvertfald sådan jeg selv har set på det, indtil nu. Og jeg tror også, at jeg vil få problemer med at komme af med de mindre interessante opgaver, ved at trække stress kortet.

På den ene side lyder det rigtig godt med kun at lave meningsfyldte opgaver, men på den anden side side virker det også som en lidt forkælet holdning. Men det kan være at jeg er alt for præget af for mange års arbejdsgiver propaganda..

Læs selv med her, og vurder om du er enig.

Del gerne!
Print this pageShare on Google+0Email this to someoneShare on Facebook2Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *