Få point for dit gamle tøj

bæredygtig
Alt godt kommer til den som rydder op..Selv bæredygtighed!

Jeg har netop været igennem mine skabe, og ryddet alt det ud som jeg ikke har brugt i løbet af det sidste år.. Eller som jeg må erkende at  jeg ikke får brugt, fordi jeg er for tyk/jysk/kedelig eller bare har skiftet mening.

Så alt det ligger nu på min Tictail shop lige her, og du er meget velkommen til at kigge forbi og gøre dig et lille kup.

Alt det som jeg ikke får solgt, vil jeg indlevere til Veras Copenhagen. Det er et fantastisk koncept som jeg ikke kendte til tidligere. Du indleverer dit aflagte tøj (i nogenlunde stand), får en række point tilgengæld, og kan derefter frit snuppe nye ting med hjem. Der er et månedligt kontingent, og så er der ellers frit slag, og god bæredygtig samvittighed. Jeg glæder mig til at prøve det, og skal nok give en melding når jeg har afprøvet det.

Det virker som en rigtig god måde at få genbrugt tøj på, og de har tillige loppemarkeder hver måned ved Bispeengbuen. Så der er ingen undskyldning for ikke at få luftet sit gamle tøj (og sin indre krejler).

Har du prøvet Veras eller en lignende bytte-service? Giv gerne en melding i kommentarfeltet!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *