Hvad får du så i løn?

ferie
Hvor grænseoverskridende er det spørgsmål lige?

Jeg var engang til en jobsamtale, og der skete nogle ting som jeg siden har reflekteret over. Det gik egentlig ret skidt lige fra start af, der var slet ingen kemi! HR damen stillede mig alle de helt standard spørgsmål fra HR tekstbogen, og jeg svarede så godt og personligt som jeg kunne. De ville ikke fortælle mig noget om jobbets indhold, før jeg havde præsenteret mig selv og mine resultater, så hele setuppet var unødvendigt vanskeligt for mig som jobsøger.

Efter at have talt lidt frem og tilbage, så siger hun; “ja vi skal jo ikke forhandle løn idag, men hvad forestiller du dig af lønramme i dette job?” Jeg siger så et beløb, og med det forbehold, at jeg stadig har nogle spørgsmål til konkret arbejdstid og lignende. Hverken HR damen eller chefen ser særlig begejstret ud, da jeg fortæller om mine forventninger, og HR damen siger så; “Jamen hvad får du i løn nu?” .

Det blev jeg ret paf over, for hvordan er det overhovedet relevant? Jeg forstår udmærket at de gerne vil have en billig medarbejder, men de må jo fortælle mig hvad de synes jobbet er værd for dem. OG så må vi tage snakken om hvordan jeg kan passe det ind i mine forventninger?

Meget mærkeligt firma

Jeg synes det var ret mærkeligt, men tillagde det egentlig virksomheden som sådan, da hele interviewet og den efterfølgende proces var ret mærkelig og usammenhængende. Efter det har jeg så læst ,at slet ikke er så unormalt at få det spørgsmål som jobsøger. Selvom det job de har søgt på ingen måde er det sammen eller indenfor samme branche.

Det undrer mig at det er tendensen, for generelt i det danske samfund er der en enorm berøringsangst overfor løn og penge. Du vil aldrig spørge din sidemand til et middagselskab hvad vedkommende tjener? Eller bare dine nærmeste kolleger?

Jeg behøver nok ikke at nævne, at jeg ikke blev kaldt til anden samtale, men det var en ret god øvelse i interview teknik.

Hvad ville du svare, hvis du blev direkte spurgt om hvad du tjener?

 

One thought on “Hvad får du så i løn?

  1. Jeg arbejder i en branche, hvor lønnen kører efter en tabel, så der er ikke så meget forhandling til en jobsamtale. Dog tror jeg, at jeg ville (på en uirriteret og oprigtig nysgerrig måde) ville spørge, hvorfor det var relevant i forhold til det ansøgte job. Nu er jeg nysgerrig. Hvordan reagerede du på spørgsmålet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *