All work and no play…

produktiv
Produktivitet på arbejdspladsen?

Er du egentlig produktiv nok? Jeg fandt nedenstående post i arkivet og tænkte at når vi nu har ramt efterårsferien, så var det på tide at pudse den af igen. Det er altid godt at stoppe op og overveje hvordan hverdagen hænger sammen, hvis du er heldig at få et lille afbræk fra den. Så hvis du er en af de heldige, som har ferie, så læs endelig med.


Her i ferien er der plads og rum til at overveje hvordan din hverdag hænger sammen. Fungerer din arbejde/livs balance som du ønsker? Er du bevidst om hvor du gerne vil hen? Investerer du din energi i det som betyder mest for dig?

Det lyder lidt selvhjælpsagtigt, men jeg blev meget inspireret, da jeg læste denne artikel om at være produktiv. Der findes uhyggeligt mange artikler om at øge produktivitet blandt medarbejdere, og hvordan man selv kan øge sin egen produktivitet. Noget af det er godt, og andre er tydeligvis skrevet af en eller anden chef med en slet skjult agenda. Men den nævnte artikel, går lidt mere utraditionelt til værks:

  1. Lav et energi regnskab
  2. Arbejd med, og ikke mod, din fysisk
  3. Vælg med omhu
  4. Foren din energi med din passion

Disse 4 bullits er forklaret i artiklen, men jeg vil lige fremhæve ideen med et energi regnskab. Forfatteren opfordrer til at lave regnskab over, hvornår på dagen, og hvilke dage om ugen, du føler dig mest oplagt. Med det mønster, der danner sig in mente, så har du mulighed for at planlægge dine aktiviteter. Selvfølgelig med forbehold for at alle kan have en dårlig dag, men det giver meget god mening at lægge vigtigt arbejde på et tidspunkt af dagen, hvor du normalt føler dig veloplagt.

God fornøjelse og god energi 🙂

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *