Her er din 5 minutters morgenrutine

presset

Presset om morgen imellem morgenmad, madpakker og børn?

Det er altid en udfordring at komme ud af døren om morgenen. For mig afhænger det ret meget af børnenes dagsform. Hvis de har sovet godt, så går det normalt også lidt mere glat med at blive færdig.

Men selvom det går godt med børnene, så levner det stadig ikke meget plads til mig foran spejlet om morgenen. Så jeg har udviklet mig en lynhurtig makeup rutine, som jeg kan lire af på 5 min.

Og ja, selvfølgelig kan man tage på arbejde uden makeup! Men for mig giver det en ekstra fornemmelse af at være parat til dagen, hvis jeg også ser lidt levende ud i spejlet.

Efter badet, så bruger jeg en god all-round creme fra Pudderdåserne. Jeg har ikke sat mig ind i serum eller andet i den dur, og denne “almindelige” creme virker rigtig fint for mig. Allround cremen fugter godt, og tørrer hurtigt, så jeg kan komme videre i teksten.

Derefter bruger jeg en let foundation, og lidt concealer til under øjnene. Foundation kommer jeg på med den tilhørende applikation dims i pakken, eller en svamp. Det skal bare rundt og dække hele ansigtet, og lidt ned på halsen. Concealer kan fås i et hav af farver, men jeg bruger en ganske almindelig beige en, og lægger den på med en pensel (eller fingrene, hvis jeg er virkelig sent på den 😉 ) under øjnene, og på andre udsatte steder.

Så en hurtig optegning af bryn med en god blyant, og en god omgang mascara. Har du 30 sekunder i overskud, kan du give lidt farve til ansigtet med en solpudder. Alle ser lidt mere levende ud med lidt farve i hovedet.

Bum, færdig og videre ud af døren! Uden at føle presset.

Og så er det altid godt at have et nødkit på arbejdet, så du kan friske op efter cykelturen.

 

Indeholder affliatelinks

Del gerne!
Print this pageShare on Google+0Email this to someoneShare on Facebook2Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

2 thoughts on “Her er din 5 minutters morgenrutine

  1. Mineralpudder fra Young Blood kan også klart anbefales (i stedet for foundation), let at påføre og dækker virkelig godt. Tak for fif med dagcremen den vil jeg afprøve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *