30 timers arbejdsuge for the win

30

Gode nyheder for work-life balance!

Jeg blev så glad, da jeg læste denne artikel om IIH nordics 3 årige forsøg med en 30 timers arbejdsuge. Deres positive erfaringer kan forhåbentlig smitte af på andre brancher. Jeg synes den 30 timers arbejdsuge kan blive et rigtig godt supplement til nuværende arbejdstider. Særligt for mennesker med små børn. IIH nordic er også interviewet her, med en lidt anden vinkel.

Det virker jo helt vildt at skulle arbejde 50 timer om ugen, have små børn, og pleje sit parforhold på en gang. Hvis man også har en hobby, så bliver man jo fuldstændigt lagt ned! Og de færreste familier har råd til at have en af parterne på deltid, og den medfølgende lavere løn. Så derfor er det fantastisk at der er blevet lavet produktivitets målinger, og fastlagt at det kan betale sig for virksomheden af fastholde de produktive medarbejdere til fuld løn.

Har du en mening om 30 timers arbejdsuge? Kunne det fungere i din virksomhed?

3 thoughts on “30 timers arbejdsuge for the win

  1. Åh jeg håber så meget de indfører 30-timers arbejdsuge indenfor de næste 4 år… for der skal jeg selv ud på arbejdsmarkedet efter endt barsel og uddannelse. Priser mig lykkelig for alt den tid jeg har til mit barn, som studerende.
    Så lad os lige krydse fingre!

    – Sissel
    Jeg blogger på
    www. livetsomungmor.dk

    1. Det håber jeg også for dig! Det vil være SÅ meget nemmere at få familie og arbejdsliv til at gå op. Omend jeg tror 4 år er lidt for kort tid til at revolutionere hele arbejdsmarkedet. De steder hvor 30 timers arbejdsuge er indført, har de brugt 3 år på projektet, før de er kommet frem og har kaldt det en succes.
      Og med den nuværende regering, tror jeg heller ikke der kommer ret mange tiltag til at gøre det mere attraktivt for virksomheder at indføre 30 timers uger. Desværre, for det giver virkelig mening på så mange områder.
      Men jeg krydser fingre for at du finder den innovative virksomhed om 4 år, som har set lyset 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *