Nej desværre, du er for fed

overvægtig

Fordi det ikke er ligegyldigt hvordan du ser ud, hvis du gerne vil have et arbejde.

Dette er lidt et kontroversielt emne. Lidt i stil med dem jeg tidligere har skrevet om gråhårede kvinder, og kvinder uden makeup.

Noget, som burde være ligegyldigt i arbejds-sammenhænge, hvor dine kompetencer primært sidder i hjernen, bliver pludseligt alt overskyggende. Her taler jeg om dit udseende. Jeg stødte nemlig på denne artikel i Berlingske, hvor der af de adspurgte ledere var knap 40%, som ville fravælge en svært overvægtigt person til jobsamtalen. Selvom vedkommende var kompetent. Artiklen i sig selv er ikke så godt skrevet, men jeg synes tallene er interessante.

Medmindre det er et job hvor man skal være meget fysisk aktiv, så har jeg svært ved at se hvordan det er et problem at ansætte en overvægtig person. Min teori er at det hænger sammen med fordommene om overvægtige mennesker. Fede mennesker bliver ofte forvekslet med dovne og dumme mennesker, og det er ret ærgerligt. Selvfølgelig skal vi ikke nedtone den uheldige effekt der er i samfundet lige nu, hvor flere og flere har et BMI over 30. Men ligefrem at fravælge folk fordi de måske har en uheldig livsstil, det er ikke ligefrem et arbejdsgiver problem. Man kan på arbejdspladsen gøre en del for at skabe en “sund” kultur, men jeg mener ikke at arbejdspladsen har ansvaret for medarbejdernes vægt.

Ville du selv sige noget?

Ville du selv tage diskussion med en overvægtig kollega eller medarbejder? Det er et enormt privat og følsom problem, som samtidigt er virkelig synligt.

Jeg har selv et BMI på 28, hvilket er i overvægtig kategorien (normalt BMI er 25 og under, afhængigt af ens knoglestruktur) Og jeg ville personligt blive ret ked af det og fornærmet, hvis min chef kom tilbage med slankekure, og forbud mod at køre i elevator på jobbet. Og min kompetence sidder heldigvis ikke i min (store) røv, så jeg ved jo at udseende er fuldstændig ligegyldigt i forhold til performance på jobbet.

Jeg ved ikke om dette emne generer mig primært fordi det pirker til min retfærdighedssans, og jeg ikke mener at folk skal diskriminere generelt. Eller om det er fordi jeg selv er tyk.. Men uanset, så vil jeg absolut opfordre til ikke at skue hunden på hårene.

 

 

 

Del gerne!
Print this pageShare on Google+0Email this to someoneShare on Facebook0Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

One thought on “Nej desværre, du er for fed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *