5 typer kolleger ved frokostbordet?

frokost

Undgår du at spise frokost med dine kolleger, eller ser du frem til frokost som dagens højdepunkt?

Det er meget forskelligt hvordan frokosten forløber fra virksomhed til virksomhed. I mit tidligere job gik alle afsted i samlet flok til kantinen kl 12.00, og sad sammen. Hvis man ikke deltog i frokost ritualet, skulle man have en rigtig god undskyldning.

På mit nuværende job spiser folk lidt senere, og har ofte frokostmøder (frokosten tæller som betalt arbejdstid, så der bliver også svaret på telefonopkald og lign.) Og det er meget tilfældigt hvem man lige spiser med, for der er mange holdninger til frokosten.

Mine kolleger er vidt forskellige, primært fra forsknings og sundhedsbaggrund, og som Djøf’er kan snakken være lidt svær at følge med i over frokostbordet, da det ofte er faglige ting som bliver diskuteret.

Men heldigvis kan samtalen vendes,  og har jeg delt mine kolleger op i forskellige kategorier (med et glimt i øjet naturligvis) :

Arbejdsnarkomanen

Du bliver siddende ved dit bord med din mad, imens du ivrigt klikker videre på pc’en. Nogle dage kan det være nødvendigt, men hvis det bliver en vane er det bare ikke super sundt. Lige 10 min væk fra skærmen kan gøre underværker for energiniveauet.

Fitnessfreaken

Du er den der kollega som lige svømmer en 1 km i frokostpausen, og ivrigt fortæller om det næste marathon du skal løbe. Du er på en gang irriterende og beundringsværdige. Du kan prøve at lokke dine kolleger med på vognen og fortælle at nogle gange kan en walk’n talk aftale med en sandwich i hånden, være en god måde at slippe ud af kontoret på.

Den hypersociale

Du ved alt hvad der sker af sociale ting i hele firmaet, du arrangerer sommerfester og er i det hele taget om dig. Du booker også frokostaftaler med veninderne i hverdagene, så du altid er up to date. Du er ret god og underholdende at spise frokost med, for så kan andre også få de seneste nyheder serveret.

Den Ensomme ulv

Du spiser gerne alene, og går måske en tur i frokostpausen. Din sociale konto bliver hurtigt fyldt op, og for at fungerer optimalt skal du ud og have luft. Dine kolleger synes du er lidt asocial, så indimellem er det en god ide at spise frokost med dem, for at få manet rygterne til jorden.

Slyngveninderne M/K

Du har 3-4 gode kolleger som du altid spiser sammen med. I har synkroniseret jeres ure, og i glæder jer til den daglige pause, hvor i kan vende verdenssituationen. Husk at invitere andre med i samtalen, for det er ikke alle der ved hvordan sin søn konfirmation var, eller hvad i talte om igår.

Hvor passer du selv ind henne?

Velbekomme:)

Del gerne!
Print this pageShare on Google+0Email this to someoneShare on Facebook1Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

4 thoughts on “5 typer kolleger ved frokostbordet?

  1. Måske en blanding af den ensomme ulv og slyngveninderne. Bliver hørt fyldt op, men samtidig har jeg en gruppe af veninder, hvor vi altid spiser frokost sammen på uni. Det kommer lidt an på dagene, men meget sjovt at sætte typerne op på den måde 😀

  2. Åh, den hypersociale er god, hvis hun underholder heeeele bordet, så man selv kan sidde i fred for fx fitnessfreaken, der forklarer om sin mad og ikke mindst kommenterer på ens egen. Jøsses :p

    – A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge