Hvis du kunne lave noget om..

rejse

…hvad ville du så ændre i dit liv?

Det er ved at være sommer, og tempoet går lige så stille ned i butikken. Så der er lidt mere luft til at falde i staver, og tænke over livet. Og andre knap så seriøse ting 😉

Har du overvejet hvor du ville være endt henne hvis du havde taget et andet valg, for 5, 10 eller 15 år siden?

Der er flere ting jeg ville ændre i bagklogskabens lys, men heldigvis kun få ting som jeg ikke stadig kan nå at prøve. Uddannelsesmæssigt ville jeg nok ændre nogle ting, men ikke noget radikalt. Jeg ville klart have rejst noget mere inden jeg fik børn! Og jeg ville have øvet mig mere i at bare gøre ting, istedet for at være bange for udfaldet. Det er klart nemmere at sige nu end at gøre, både dengang og nu.

En anden ting ville være at tage på højskole. Efter gymnasiet var jeg ved at kaste op over tanken om flere bøger, så derfor røg ideen om at tage på højskole hurtigt ud af min planlægning. Men siden hen har jeg hørt utrolig mange fortælle meget varmt om deres højskole ophold, og de mange gode venner de har fået ud af opholdet. Alle jeg har talt med, har været på vidt forskellige højskoler, med mange forskellige linier og indhold. Idræt, bøger, kommunikation, de kommer åbenbart i alle varianter.

Nu er jeg imidlertid faldet over en højskole i udlandet, som kombinerer det at rejse med højskolelivet. Zanzibar højskolen tilbyder både undervisning, ture, og mulighed for frivilligt arbejde. Bare billederne giver mig lyst til at tage til Afrika med det samme!

Tænker du også “Yes! Oplev udlandet, tage på ture, og lære noget nyt!” så tag et kig på Zanzibar Højskolen.

Har du haft et fantastisk ophold på en rejse højskole eller en anden type højskole, så meld endelig tilbage i kommentarfeltet.

Del gerne!
Print this pageShare on Google+0Email this to someoneShare on Facebook1Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

2 thoughts on “Hvis du kunne lave noget om..

  1. Set i bakspejlet kunne jeg nok også godt have brugt et højskoleophold efter gymnasiet! Og helt basalt ville jeg gerne have arbejdet hårdere i 3.g (jeg gik desværre ud med et skuffende gennemsnit grundet nogle kedelige, mentale problemer).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *