Guiden til den perfekte skjorte – mandeversionen

skjorte

 

Hvis du mangler en god gave til din bedre halvdel, eller dine mandlige kolleger kunne bruge et hint til at vælge den rigtige skjorte, så læs videre!

Jeg har været så heldig at få en mandlig gæsteskribent på idag! Ordene om den perfekte herreskjorte herunder, er simpelthen direkte fra “hestens mund”. Rigtig god fornøjelse!

 

Gode tips om herreskjorter til kvinder – af Thomas Kroman

En fast bestanddel i klassisk herremode, som altid har stået stærkt er skjorten. En skjorte er det stilmæssige underlag som, uanset det er diskret eller iøjnefaldende, kan være definerende for et bestemt look. Samtidig kan en skjorte være et stille, men vigtigt supplement til et jakkesæt eller blazer, så det har det helt rigtige udtryk. Men som mange imidlertid nok ved findes der et hav af mærker, designs, stilarter i forskellige kombinationer af materialer og tilhørende kraver, manchetter, farver og pasforme. Det kan således være en udfordring at vælge den helt rigtige herreskjorte – og særligt hvis man er kvinde. For hvad er egentligt vigtigt at kigge efter og lægge vægt på? Nedenstående er en simpel guide til herreskjorten målrettet til kvinder, så læs med og få nogle tips til næste gang den perfekte skjorte til manden skal findes.

 

Materiale

Herreskjorter er som regel lavet af bomuld. I forbindelse med skjortestof støder man dog ofte på betegnelser som Oxford, Pinpoint, Poplin eller andre lignende betegnelser. Disse er blot betegnelser for de væveformer, der er anvendt til at fremstille stoffet, som en skjorte er lavet af. Medmindre man er kender og sværger til en bestemt vævning, bør man ikke lade sig forvirre. Den bedste måde at vælge skjortestof på er ved at føle på stoffet og forholde sig til dets blødhed og tykkelse. Skjortestof kan være tyndt og helt glat og det kan være lidt tykkere og have tekstur. Jo tykkere stoffet er, jo mere holdbart er det sandsynligvis, men både glat og tekstureret stof anvendes til klassiske og casual designs. Grundlæggende er det vigtige at stoffet har en blød, fleksibel og strækbar overflade mod huden.

Kraver

Kraven er et vigtigt element for en skjorte, da den i høj grad sætter kursen for det look som skjorten indgår i. Hvad end man er til cutaway eller button down med knapper i kraven eller til bløde eller spidse flipper, bør man tage notits af bærerens hovedstørrelse samt den slipseknude, der normalt anvendes. En stor hovedstørrelse passer typisk fint til en åben cutaway krave, hvor et lidt mindre hoved ofte passer godt til den mere tillukkede button down. I forhold til slipseknuder er en stor windsor-slipseknude super til cutaway stilen, hvor en mindre enkelt knude passer bedre til den smalle åbning i button down kraven.

Manchetter

Den nederste del af skjorteærmet kaldes for manchetten. Manchettens størrelse og håndleddet størrelse skal gerne stemme overens, så ærmet ikke glider ned over håndryggen. Over manchetten starter selve skjorteærmet og dette helst være langt nok til at manchetten ikke strammer håndleddet, såfremt armen strækkes eller bøjes. Der findes en række forskellige typer manchetter, hvor den mest gængse er enkeltmanchetten med en knap påsyet. Enkeltmanchetten er rigtig fint til både klassiske eller casual sæt. Til lidt mere fine forhold kan en dobbeltmanchet vælges, hvortil manchetknapper skal bruges. Til en skjorte med dobbeltmanchetter anvendes typisk en jakke udover.

Pasformer

Bærerens kropsform er naturligvis essentiel for hvilken pasform, der bør vælges til en skjorte. Samtidig med at skjorten skal se godt ud, skal den også være behagelig at have på. Er manden bredt bygget er en skjorte i regular fit  med plads til mave, ryg og skuldre være en god løsning. Er han derimod høj og slank, kan en figursyet pasform være et godt valg. Hvad end pasformen er slim fit eller der overvejes en mere lige pasform er det værd at lægge mærke til at skjorteknapperne sidder over hinanden og ikke danner ottetaller. Ligeså skal ryggen kunne krummes og armene skal kunne strækkes uden besvær.

 

Forhåbentligt kan ovenstående give et lille indblik i skjortejunglen, når man som kvinde skal finde den perfekte skjorte. Mærker som, Tiger Of Sweden, BOSS og Calvin Klein er netop nu fremme med nogle flotte skjortedesigns. Førnævnte forhandler alle pasformer og materialer. Foretrækker man at handle eller researche på nettet er zalando.dk’s skjorteside god. For et overblik over et større udvalg af herreskjorter til både klassisk og casual brug kan fashionforest anbefales.

 

—————————————–

Jeg håber at du kan bruge Thomas’ guide. Hvis du gerne vil have mere inspiration til skjortekøb, så kan du også læse med i min gaveguide til manden her. 

Del gerne!
Print this pageShare on Google+0Email this to someoneShare on Facebook1Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

3 thoughts on “Guiden til den perfekte skjorte – mandeversionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *