Mangler du en ny hobby?

hobby

En hobby? “Jeg har knapt nok tid til at se mine venner”, tænker du Men derfor kan det godt være en god investering…

 

Nu skal det handle om det der motion. Jeg har før været inde på emnet, og det er fortsat min overbevisning, at det er godt for både krop og sind. De gode løsninger på problemer kommer som regel ikke, når du sidder stille ved skrivebordet. De kommer når du laver noget helt andet, som at løbe, gåture eller tumle med dine børn. Men det kan være svært at tune sig ind på præcis hvilken hobby, der er bedst for dig. Og det er meget forskelligt fra sport til sport, hvor tids og udstyrskrævende den er.

 

Løb

En let og tilgængelig sport, hvor du blot skal bruge et par gode løbesko. Du kan løbe alle vegne, og i næsten al slags vejr. Hvis du er helt ny løber, så vil jeg anbefale at google et godt begynderprogram hos f.eks. Iform, så du starter stille op uden skader. Løb kan udføres på alle tider af døgnet og kan passes ind i de fleste familiers rytme. Jeg dyrker selv løb som min primære sport, og det er virkelig rart (bagefter).

 

Crossfit

En fysisk tung og anstrengende sport, men samtidigt også en sjov sportsgren, hvor du træner med andre. Det er en god hobby til dig som ikke er til koordinationstræning som aerobics, eller dans hvor man skal ramme en takt. Crossfit handler om at bruge hele kroppen, og udfordre dig selv. Flere fitnesscentre tilbyder Crossfit, og enkelte har endda hold som starter hver time næsten hele dagen. Udstyrsmæssigt begrænser denne sport sig også til et par gode sko, og evt. et par handsker når du skal løfte. Jeg dyrker pt. en blanding af crossfit og tabata, og det giver virkelig ømme muskler! Det virker, og det er rart med en holdsport.

 

Golf

Det gode ved en sport som golf, er al det golfudstyr som følger med. Du skal have golfkøller, golfbags, handsker og en kasket ala Tiger Woods. For ikke at tale om hele mode delen, der er virkelig forskel på tøjet som spillerne bruger. Lige fra plain polo t-shirt til meget skotskternede bukser. Golf er en mere tidskrævende sport, men det social fællesskab er i top. Og du får gået mange kilometer. Der er meget udstyr til golf, og det kan være lidt en jungle for en nybegynder. Du kan spørge dig for i din lokale klub, og se udvalget her på siden, for mere inspiration. God til dig som godt kan lide teknik, sociale gåture og frisk luft. Jeg har prøvet det en enkelt gang, og det var ret sjovt, omend for tidskrævende i hverdagen.

 

Svømning

En god sport hvis du har gamle skader, da den ikke belaster kroppen ret meget. Du kan svømme både i svømmehal og i havnen/havet. I svømmehallen skal du kun investere i badetøj og et par svømmebriller. Til åbent vands svømning er det en god ide med en våddragt. Svømmehallerne har ofte dage med længe åbent, så selvom du arbejder sent, kan du nå forbi. Her er der også mulighed for sauna, som en god belønning. Er du helt ny udi svømning, så har flere aftenskoler voksenhold, hvor man lærer forskellige teknikker til crawl og brystsvømning. Jeg har svømmet meget tidligere, og vil gerne begynde med åbent vandssvømning i havnen. Det er bare noget beroligende ved vand, og jeg føler ikke at det er træning når jeg svømmer. Det er en anden form for anstrengelse end ved f.eks. løb.

 

Hvis du har en god sportsgren som du kan anbefale, så meld endelig tilbage i kommentarfeltet.

3 thoughts on “Mangler du en ny hobby?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *