Sådan undgår du sygedage i efteråret

virus

Det er ved at være tid til dårlig vejr, kulde og potentielle vira..  Winter is coming!

 

Vi med børn glæder os ikke til vintersæsonen med alskens dårligdomme. Og alle uden børn kan lige så let blive ramt af virus på arbejdspladsen. Derfor kommer jeg lige med et par tips, som måske kan redde dig fra de værste baciller.

Vask hænder ofte

Dine hænder rører ved alt muligt i løbet af en dag på kontoret, så husk at vaske hænder ekstra meget i vintermånederne. Har du ikke mulighed for at vaske hænder, når du er på farten, så kan det være rigtig godt at have en flaske håndsprit med i tasken.

D-Vitamin

Det bliver mørkere og mørkere og snart er det kun lyst i få timer om dagen. Så det kan være en god ide at starte op med d-vitaminer, inden vejret for alvor slår om.

Søvn og motion

Søvn er altid godt for immunsystemet og om vinteren bliver de fleste lidt ekstra trætte på grund af mørket. Så husk at sætte god tid af til at sove, i stedet for at hænge over arbejdet, eller stene serier 😉 Og motion er naturligvis selvskrevet for at bevare dit velbefindende. Hvis du kan kombinere motionen med en tur udendørs, så kan du få lidt naturlig d-vitamin samtidigt med sved på panden.

Hold dig varm

Afkøling er ikke godt for kroppen, så sørg for at pakke dig godt ind. Hav evt. en ekstra jakke eller et tørklæde liggende på jobbet hvis muligt, så du kan få varmen. På mit kontor kan der selv i sommermånederne være virkelig koldt på grund af airconditioning, så vi har altid tæpper til at ligge 😉

Hvis du kan få en influenza vaccination, så kan jeg også kun anbefale det. Tidligere var det en del af min fryns pakke, og det har reddet mig fra mange sygedage.

Krydser fingre for at du får et sygdomsfrit efterår.

 

 

Del gerne!
Print this pageShare on Google+0Email this to someoneShare on Facebook0Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *