Hvordan var dit møde med arbejdsmarkedet?

uddannelse

Frisk ud fra universitetet eller anden læringsanstalt. Hvordan var dine forventninger?

Juni 2008. Det var der jeg blev færdig på erhvervsjura på Aalborg universitet, og skulle ud og have mig et rigtig arbejde for første gang. Jeg havde haft en del jobs ved siden af studiet, så det med at gå på arbejde kom ikke som et reelt chok.

Men jeg var alligevel ikke forberedt på flere aspekter af hvad et “voksen” arbejde kunne indeholde. Blandt andet den der kollega som altid har nej-hatten på. For vi er jo alle voksne mennesker, så man kan da tale om tingene? Men nej, det kan man ikke altid. Lidt ligesom under uddannelse, hvor du heller ikke kunne blive enige med alle i grupperummet, men bare tænkte at de var barnlige ;-).

Og jeg blev også overrasket over at blive sat ind i en afdeling hvor alle var minimum 15 år ældre end jeg. Der er flere arbejdspladser hvor det er en fordel at være lidt yngre, og der kan man som kolleger få nogle rigtig gode arbejds venskaber, og endog rigtige venskaber. Det fik jeg først efter en del år, da der blev ansat nogen på min alder i afdelingen. Og siden har jeg været meget opmærksom på kollega faktoren. Det er bare sjovere at komme på arbejde, hvis du er sammen med folk du kan lide.

Da jeg var under uddannelse, havde jeg også en del meninger om hvilken retning jeg gerne ville specialisere mig i. Jeg gik benhårdt efter en virksomhed, hvor jeg havde mulighed for at fokusere på immaterialret, og det lykkedes også. Men som tiden gik, så opdagede jeg at jeg havde interesser for strategi, og udvikling, og knap så meget lyst til at fagnørde juraen på højt plan.

Og den sidstnævnte udvikling er noget af det jeg synes bedst om ved at være kommet ud på arbejdsmarkedet. Nemlig den kontinuerte udvikling af dels mine kompetencer, men i særdeleshed mine interesser. Jeg er udpræget generalist, men er efterhånden ved at stille skarpt på hvilke områder jeg gerne vil arbejde med.

 

Hvad oplevede du som den største øjenåbner efter du kom ud på arbejdsmarkedet?

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *