Men er stress så egentlig din egen skyld?

stress

Hjertebanken, dårlig søvn, svigtende hukommelse.. Lyder det bekendt?

Stress er blevet en folkesygdom, når man kigger i statistikkerne. Alle kender en, eller har selv været ramt af stress efterhånden. Men alligevel er sygdommen meget tabuiseret. Fordi mange af os forbinder det med svaghed, og noget privat, og andet der ikke har bund i virkeligheden.

I denne artikel hos Djøf, redegør et par forskere for den ret uheldige tendens, som er lige nu findes på arbejdsmarkedet. Tendensen til at give medarbejderne ansvaret for deres stress. “Hun havde også alt for travlt, det kan man ikke holde til i længden”. Nej, men hvorfor er der så ikke en leder som træder til, og fjerner noget af ansvaret ?

I undersøgelsen stillede forskerne skarpt på 3 strategier, som lederne brugte for at undgå at tage stilling til stressede medarbejdere:

  1. Vi taler ikke om stress på vores arbejdsplads – vi taler om travlhed, og travlhed bliver man ikke syg af.
  2. Er det nu også rigtig stress?
  3. Det handler om private eller personlige årsager.

Og jeg kan sagtens nikke genkendende til det. Jeg har selv været med i heppekoret, og sagt at “nu skal du også huske at passe på dig selv”, til en stressramt, som slet ikke kunne følge med mere. Det er arbejdspladsen som i de fleste tilfælde skaber stressede situationer, og derfor er det også arbejdspladsens ansvar. Læs artiklen, den er rigtig vigtig!

En del af problemet

Denne artikel fra Stepstone er med til at understrege problemet. I artiklen (med den i øvrigt ret uheldige titel “Få det bedste ud af kortvarig stress”) bliver der linet en masse ting op som DU kan gøre hvis du mærker symptomer på stress. Vejrtrækningsøvelser og den slags. Og de fokuserer på de “positive” ting som stressethed også kan udløse. Jeg synes for det første at de misbruger ordet stress i denne sammenhæng. Der er stor forskel på stress og det at have travlt. For det andet, så er det i min mening en rigtig uheldig måde at italesætte stress på. At det er den enkeltes problem, og det er op til DIG at gøre noget ved det. Hvor italesætter de ikke problemet som udløser stressen i stedet? Urimelige arbejdsbyrder, kolerisk chef, kollegaproblemer og så videre. Der er vild fokus på den individuelles ansvar for sig selv. Men der er ikke nogen der taler om arbejdspladsens ansvar for at undgå. Eller der bliver talt, men der bliver ikke gjort noget. For vi skal jo levere.

 

Pas godt på dig selv og hinanden. Og giv din leder et spark bagi, hvis vedkommende forsøger at sende aben videre!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *