fyringsrunder
Inspiration

Stor koncern vs. mindre firma?

Posted on

 

Kan man stadig tale om jobsikkerhed?

Når du planlægger din karriere, har du så en plan b? Hvis du ikke får drømmejobbet i første omgang, har du så en backup virksomhed som du vil søge istedet? Det tænker at jeg de fleste vil have. Men har du overvejet hvad der sker hvis du blev fyret?

I mit tidligere job, “overlevede” jeg 6 fyringsrunder. Eller omstruktureringer, hvis man skal have ja-hatten på. Det var en rigtig stor koncern, med kontorer i mange lande, og der var generelt langt til toppen. Og bortset fra en runde, så kom alle runderne som en overraskelse for mig. Og årsagerne var uklare, iog sandsynligvis også et skalkeskjul for noget andet, så der ikke blev afsløret for meget. Det var en underlig tilstand af uvidenhed, at gå rundt og “frygte” at det var mig der blev ramt næste gang. Netop pga. den manglende information, så virkede grundene for fyringerne mere vilkårlige, og derfor var alle i farezonen. Selvfølgelig var der fortsat arbejde der skulle gøres, men motivationen blegnede før og efter en fyringsrunde.

Da jeg sagde op i 2016, så kunne jeg mærke at det var med en vis lettelse. Jeg havde ikke registreret det før, men frygten for vilkårlige fyringsrunder havde sat sig i mig. Man kan sige at så længe man går sit job godt, så kan man ikke gøre mere, men stressen over at være den næste i den vilkårlige rækkefølge er alligevel virkelig ubehagelig.

Nu er jeg i en langt mindre organisation i det offentlige, og her er reglerne anderledes. Selvfølgelig kan man blive fyret, men det er sværere. Der er selvfølgelig faren for at blive flyttet til “udkantsdanmark”, men det bliver varslet i god tid, så det er alligevel en anden form for frygt. Og jeg synes informations niveauet er et helt andet. Der bliver spillet med mere åbne kort, for at sikre at medarbejderne ikke bliver demotiverede i processen.

Men skal man som arbejdstager tage sine forholdsregler? Giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *