Da jeg havde den dårligste MUS

mus

Og så endda på Kvinders Internationale Kampdag…

Jeg har læst rigtig meget om MUS. Jeg har skrevet enormt meget om MUS, forberedelse til MUS og hvad man kan bede om til sin MUS. Og så kan jeg alligevel ikke finde ud af at gå til MUS selv.

Den 8 oktober havde jeg MUS, og jeg havde haft så travlt op til, at jeg slet ikke var forberedt. Jeg har heller ikke fået noteret succesoplevelser i mit lille ark, da jeg kun har været i min nye afdeling i 3 måneder. Og i den tid ikke ligefrem udrettet noget revolutionerende.

Min chef ligger ud med at sige at vi venter med at tale om udviklingsmål indtil efteråret, fordi jeg har været i stillingen i så kort tid. Fair nok, og heldigt egentligt. For da jeg sad inden mødet og skulle forstille mig fremtiden, så så den faktisk bare sort ud.

Så på den lange bane er det rigtig fint med lidt udsættelse. Men på den korte bane, blev jeg lidt slået ud af kurs. Vi kunne ikke tale om resultater fra sidst, da det var min første MUS, så det eneste der kunne kigges på var status. Set i bakspejlet, så skulle jeg have begyndt udviklingssamtalen, og være bedre til at fortælle om de resultater som jeg allerede har opnået. Men jeg gik helt i baglås.

Og fornemmelsen af at have brændt en god mulighed for, at vise mine gode takter sidder fortsat i mig. Det er enormt irriterende at spilde chancer, og særligt når det kan have indflydelse på løn og udviklingssamtale senere på året.

Jeg prøver at sige til mig selv at jeg jo taler med min chef dagligt, og jeg nok skal få fokus på mine resultater til næste 1-1 samtale.

Men øv for en oplevelse, og så endda på Kvindernes Kampdag, hvor jeg virkelig burde have mandet mig op til “kamp”!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *