Safety first

Skal i ikke snart ha’ et hus?

Det spørgsmål får jeg jævnligt, når jeg fortæller folk at jeg bor med mand og to børn på 100 kvm. På en eller anden måde er en 4 værelses lejlighed bare ikke stor nok til 4 mennesker på lang sigt, i manges optik. Jeg har dog ikke planer om at skulle flytte lige pt. Mine drenge kan sagtens dele værelse lidt endnu, og når de så bliver træt af det, så har vi et ekstra værelse.

Indimellem kan det dog blive en trang fornemmelse. Særligt fordi mine børn har en alder hvor de “hænger” på en. Der er mange spørgsmål hele tiden, og de går hele tiden med mig. Også på toilettet…

Så min bedre halvdel og jeg overvejer da indimellem hvordan vi kan få boligsituationen til at gå op i en højere enhed. Hvis vi skulle have et hus, så er der jo mange overvejelser. Også i forbindelse med sikring af et hus.

Lige nu bor vi i lejlighed med et hav af naboer, som hele tiden holder øje med hinanden. Men skulle jeg bo i hus, så ville jeg straks få alarm og sensorlampe sat op. I mit barndomshjem, langt ude på landet, havde mine forældre altid udendørs belysning. Der var en række sensorer som gik i gang med det samme der blot var en kat der rørte sig. Og det var rigtig rart som barn at der var lys, når jeg skulle ud og hente noget i garagen. Så det ville jeg klart få sat op, hvis jeg skulle ud på landet og have det der hus. Huset med plads til fire mennesker og al deres grej.

Lige nu bliver det ved tanken, men det kan jo være jeg bliver fristet når drengene bliver så store at de fylder hele lejligheden. Indtil da, så bliver jeg i lejligheden, og nøjes med naboovervågning, og de sensorer som tænder lyset automatisk i opgangen.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *