opvaskemaskinen
Karriere

Men hvem tager så opvasken?

Posted on

Mandag morgen kl 8.00, og køkkenet ligner en slagmark!

OG nej, kære læser, det er ikke tilstanden i mit eget køkken som jeg beskriver ovenfor. Det er kontorets køkken jeg refererer til. På en eller anden facon, så hober brugt service sig op i fælleskøkkenet. Nærmest på trods af anvisninger om hvordan opvaskemaskinen fungerer, henvisninger til selv at tage et nap, og sjove statement tegninger som “din mor arbejder her ikke”. Det sejler alligevel.

Ligegyldigt hvor jeg har arbejdet, så har diskussion om hvem der skal gøre fælleskøkkenet rent været en tilbagevendende diskussion. Især de steder hvor der enten ikke var en studentermedhjælp, eller sekretæren netop var blevet sparet væk.

Jeg synes helt grundlæggende at folk skal rydde op efter sig selv. Det er ikke svært at sætte sin kaffekop i opvaskemaskinen. Og har man spist på sin plads, så tager man selvfølgelig selv sin tallerken med i kantinen, eller putter den i opvaskemaskinen.

Gråzonen, som jeg ser det, opstår når opvaskemaskinen kører, og folk har valget mellem at lade koppen stå på bordet eller vaske op i hånden. Sidstnævnte er ikke populært, så koppen bliver stillet på bordet. “Så tager jeg den lige senere” tænker jeg. Og alligevel så glemmer jeg og andre (kan jeg se) at få fulgt op på mine gode intentioner. Står der en eller to kopper, så kan jeg godt finde på at sætte dem i opvaskemaskinen. Men hvis der er 10 kopper, et par tallerkener og bestik, så slår min retfærdighedssans til, og jeg tænker “hvorfor skal JEG rydde op efter de andre, de er da voksne mennesker!”.

Det er der desværre også mange andre der tænker, og så bliver opvasken simpelthen stående, indtil der er en som forbarmer sig/bliver tilpas irritereret/har god tid som tager den. Jeg har ikke den gode løsning, udover at indføre en turnus ordning, eller netop have dedikeret en studentermedhjælp til lige at tjekke om der står opvask. Det kan også være en glidebane. For folk bliver dovne, når de ved at der er andre som har ansvaret. Alternativet kunne også være papkrus, men det er miljømæssigt helt skørt, så det håber jeg ikke bliver indført.

På mit gamle arbejde havde folk krus med hjemmefra, hvilket gjorde at ansvarsfølelsen for netop eget krus blev lidt højere..

Hvordan ser det ud på din arbejdsplads? Har i løst opvaskegåden?

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *