Hedebølge på kontoret?

fejl

Der er virkelig varmt i Danmark pt!

Jeg ved hvordan temperaturen er på dit kontor idag, men hos mig er det hot! Og der er endda air-con, som åbenbart ikke helt kan finde ud af hvordan den skal regulere sig. Andre dage er der som en fryser indenfor, så alle sidder bare og venter på at komme ud i frokostpausen og få varmen. (Jeg sidder mest og venter på at få fri, så jeg kan komme hjem og få en kold dukkert i havnen, but don’t tell the boss!)

Det kan være lidt svært at klæde sig på i øjeblikket, men med inspiration i den varme der er lige nu, så har jeg fundet et par gode sommerinvesteringer, som jeg selv overvejer at hapse.

Alle kjoler er fundet på Zara.com, men der er ingen affiliatelinks, det er blot inspiration. 

Kjoler

Pæne kjoler med et lille ærme og en tækkelig længde, kan bruges på de fleste kontorer. Et stort plus er at de sagtens kan være lette og luftige samtidigt med at de opfylde firmaets dresscode. En anden fordel er at det er nemmere at gå direkte fra kontor til grillhygge eller strand i en sådan en fin sag.

Den klassiske skjortekjole. Kan både dresses op og ned, og er behagelig i sommervarmen
Kjole i luftig hørmiks med super smukt print.
Mere smukt print, tækkelig længde og ærmer, og en smart “skjul topmaven” detalje!

Til dem der foretrækker et mere moderat print, så denne også skøn. Lange luftige kjoler minimerer også behovet for solcreme 😉

Skøn printet kjole i 1960er stil med bindebånd og klare farver. Denne kjole kunne også være lækker til efteråret med strømpebukser og ankelstøvler til.

 

Jeg håber det kan give lidt inspiration til sommergarderoben. Og ellers kan du se frem til en mere stille periode hen over sommeren på kontoret, og så bliver det alligevel mindre vigtigt hvad du har på 😉

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *