email kultur
Karriere

Skal du svare på emails i din ferie?

Posted on

Hvordan er din email kultur på arbejdet?

 

Det er snart ferietid, og du er formodentlig ved at have linet dine opgaver op, så de er klar til overlevering eller kan vente til efter ferien.

Men hvad gør du med din chef og jeres email kultur? Er din chefen typen der mailer eller ringer, selvom du er taget på ferie? Og er der en forventing om at du svarer?

Jeg er i år væk i 4 uger i streg.. Det er lang tid, og jeg holder endda ferie forskudt af min chef. Så når han kommer retur, så smutter jeg. Ingen overlevering, ingen status udover på mail.

Og det vil jeg holde fast i, så vidt mulig. Der kan altid opstå akutte ting, men jeg slukker for min arbejdstelefon, og tjekker ikke mails. Og min arbejdsgiver kan jo heller ikke kræve at jeg svarer i min ferie. Der er andre på arbejde, og fordelen ved at være jurist er at der sjældent er nogen som dør, hvis jeg ikke svarer på min email 😉

Det er dog rigtig vigtigt at få forventningsafstemt med din chef inden ferien starter. De fleste har nok skulle melde deres ferie ind, men der ligger alligevel en opgave i at give chefen overblikket over hvilke arbejdsopgaver der ligger stille i ferien, og hvad der er løst inden.

Og så få sendt en god og overskuelig status email inden du går fra. Og husk en tydelig out of office besked, så ingen andre forventer at du pludselig svarer i løbet af ferien.

Rigtig god ferie!

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *