leder
Blandede bolcher, Inspiration

Har du en leder i maven?

Posted on

Hvad skal dit næste karrieretræk være?

Sidste år deltog jeg på et DJØF kursus der hedder “Leder, uden ledelsesansvar”, for at få flere værktøjer til at gribe konflikter an, og generel kommunikationstricks. Men kurset handlede også om at få afklaret hvilket mandat jeg havde til ledelse i kraft af min rolle som jurist, projektleder og sparringspartner til ledelsen.

For mig kom det også til at handle om jeg egentlig havde lyst til at prøve kræfter med formel ledelse. I modsætning til den inddirekte ledelse jeg laver nu. Jeg har lyst til at prøve ledelse, men jeg er meget usikker på hvilken rolle det kunne blive i på mit nuværende arbejde. Jeg er ikke specialist i noget som helst, og det er heller ikke et krav at man skal være det som leder. Jeg tænker at det er en fordel at god til flere discipliner.

Jeg skiftede jo job før jul, og for mig handler det om at få fortalt min chef, at jeg gerne vil gå ledelsesvejen. Og så med hans hjælp finde ud af hvordan jeg kommer tættere på målet. Men det at få sagt det højt, og sandsynligvis også begynde at prale lidt mere af mine resultater, må være første skridt på vejen. Jeg påtager mig gerne ledelseslignende opgaver såsom projektledelse, og skal igang med at fokusere mere på at lave strategi forslag. Jeg er god til at sidde oppe i den der helikopter, og have det forkromede overblik og det kan jeg lige så godt udnytte.

Der hvor jeg kan blive i tvivl, er med hensyn til selve ledelsen af mennesker. Jeg er jo ambivert, og kan omstille mig til situationen. Men hvis jeg hver dag skal være på, og høre på brok fra mennesker som jeg måske ikke har kemi med, kan jeg så klare jobbet i længden?

 

Vejen til lederjobbet

Der er mange veje til lederjobbet, men først skal du være klar på at du har lysten til at gøre det. Jeg er ikke blind for at det kan være svært at opnå de rigtige resultater, være en super netværker, og gøre sig bemærket hos de rigtige mennesker. Og har du ikke lysten, men blot en ide om at “det må være det næste skridt på karrierestigen, for hvad skulle jeg så ellers stræbe efter”, så er det en god ide at mærke efter hvad der driver dig. Er det lønnen, magten, menneskerne, eller resultaterne?

Hvis du er i tvivl om du vil være leder, så har Stepstone lavet en kort oversigt over nogle af de problemstillinger og kompetencer man skal være skarp på som leder.

De har iøvrigt som et ret sjovt interaktiv spil, hvor man skal simulere forandringsledelse i en imaginær virksomhed. Der er ret mange overvejelser at gøre sig, før man trykker videre. Og det er ret morsomt at se hvordan ens handlinger påvirker medarbejderne på kryds og tværs. Hvis du har tid en dag, så kan jeg anbefale at prøve det. Du finder spillet her.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *