Inspiration

Husker du at trække vejret?

Posted on

Mindfullness og meditation.. Får du nervøse tics bare ved at se ordene?

Så er du nok ikke alene. Der kommer indimellem bølger af “wellness” tiltag som vinder mere eller mindre indpas på visse dele af arbejdsmarkedet. Mindfullness er en gammel tradition, som er poppet op igen. Desværre dukkede det op midt i stressbølgen, og derfor bliver ordet mange steder taget til “gidsel” af folk som forsøger at lede dig udenom stress. “Bliv robust med mindfullness”, og andet i den dur.

Jeg ved slet ikke nok om stress til at kunne udtale om effekten af mindfullness der, men jeg er god til at trække vejret. Og i sig selv, kan være en form for mindfullness.

Jeg er ikke stresset i min hverdag eller på arbejde, men jeg har svært ved at fokusere indimellem. Og jeg har altid haft problemer med koncentrationen. På min gamle dage er jeg også blevet dårligere til at huske. Om det reelt er alderen, eller fordi jeg prøver at nå  alt på en gang, ved jeg ikke. Jeg vil gerne lave 1000 ting på en gang, og på den måde bliver jeg ikke færdig med noget som helst. Derfor er fokus vigtig. Og her hjælper vejrtrækningen mig.

Og jeg har sågar for nylig fundet ud af ,at det ikke kun er mig der husker at trække vejret. Der er faktisk lavet forskning som understøtter effekten af koncentreret vejrtrækning på daglig basis.

Bare 10 min om dagen giver dig en god effekt. Jeg tager indimellem bare 2 min foran skærmen, hvor jeg lige lukker øjnene og kun koncentrere mig om mit åndedræt. Det er guld værd, hvis du kommer fra en opgave og skal videre til den næste, og lige har behov for at nulstille hjernen et øjeblik.

Hvis du tænker at 10 min er lidt længe at sidde med lukkede øjne foran din pc, så kan jeg anbefale at gå ud på toilettet. Og evt. slukke lyset. Det lyder lidt skørt, men det er virkelig rart.

God fornøjelse med at trække vejret!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *