hjælp
Inspiration, Karriere

Det er helt okay at bede om hjælp

Posted on

 

Selvstændige kvinder har styr på alt, og behøver ikke hjælp fra nogen!

Og dog.. Selvom selvstændighed er godt, så er det også okay at bede om hjælp indimellem. I din dagligdag beder du sandsynligvis om hjælp eller sparring ofte. Vi kan ikke løse alle opgaver selv, og der er mange gode ting at hente fra erfarne kolleger.

Alligevel er der flere som har oplevet at være lidt utilpas med at bede om hjælp. Jeg har selv været der, og er der for så vidt stadigvæk.

Forestil din en situation hvor du er til møde med en overordnet. I er flere deltagere på mødet. Mødet handler om et projekt som skal til at starte op, og der bliver skudt mange bolde ind. Bagefter siger din overordnede henkastet til dig “Du samler lige op på spørgsmålene, og sender en milepælsoversigt ud til alle, ikke?”  Du er ikke officielt blevet udpeget til projektleder, men det er du åbenbart nu! Du er den professionelle type, så selvfølgelig siger du “Ja, det skal jeg nok”, og din chef haster videre til det næste møde (som chefer jo gør). Og du sidder tilbage med “aben”, om man vil..

Graver du dig så ned i opgaven, og klør på? Måske tager det 3-4 ekstra timer, fordi du famler lidt i blinde? Eller spørger du om hjælp? Enten direkte hos chefen, eller fra nogle af de andre mødedeltagere?

Hvorfor ikke bare spørge?

Der kan være flere årsager til at du måske tøver med at bede om hjælp. Det kan være at du (som jeg og mange andre) er vokset med at “hvis man får hjælp fra andre”, så er det fordi man er dum/svag/udygtig/indsæt selv flere ubehageligheder her. Det er naturligvis så langt fra sandheden som overhovedet muligt, men jante kan være svær at ryste af sig. Udover det, så kan det også være en lang proces før du faktisk accepterer at du har behov for hjælp. Især hvis du har problemer med stress, eller kontroverser med en kollega eller chef.

Det kan også være at du er bange for den reaktion du vil få, hvis du spurgte om hjælp? Frygt for at blive afvist er helt legitimt. Måske har du en fornemmelse af, at dit problem vitterligt er dit problem, og det er i petitesse hjørnet, så der er ingen grund til at belemre andre med det. Her bør din alarmklokke straks starte. For dine spørgsmål tvivl er fuldstændig legitim.

En anden vigtig ting er at huske hvordan du selv vil have det med at blive spurgt. Det er rart at blive spurgt, og det føles godt at hjælpe. Husk det, hvis du tøver med at søge hjælp fra dine kolleger og chef. Timing er selvfølgelig også vigtig, men du kan altid spørge din kollega om det er bedre at komme tilbage på et andet tidspunkt, eller booke vedkommende til et uformelt møde.

Det at turde bede om assistance er en stor styrke, for du kan nå dine kolleger på en anden måde end du plejer. Du kan få hjælp til dine problemstillinger, og positionere dig overfor chefen. Der er mange gode ting ved at række ud.

Jeg håber at du vil overveje at søge hjælp, når du har behov, og ikke tvivler på din “ret” til at bede om hjælp.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *