eksotisk fryns
Inspiration, Karriere

Hej chef, jeg er forresten gravid!

Posted on

Hvornår og hvordan skal du fortælle din chef, at du venter dig?

Selvom det er meget naturligt at få børn, så er det stadig en vanskelig nyhed at dele på jobbet. Der kommer aldrig rigtig et godt tidspunkt at få børn på. Du skal liiige være færdig med studierne, du skal liiige have et arbejde, og du skal liiige xxxx. Og sådan kan man finde på undskyldninger for sig selv i mange år.

Men når du så er blevet enig med dig selv og din partner om at nu skal det være. Og i bliver gravide (hvilket ikke altid er en selvfølge). Så skal du gøre op med dig selv hvornår og hvordan du vil sige det på arbejdet.

Rent juridisk kan du vente indtil 3 måneder før din terminsdato. De fleste vil dog være ret synligt gravide på det tidspunkt, så det vil ofte give mening at sige det lidt før.

Jeg fortalte det på arbejdet, efter den første scanning, da jeg var 14-15 uger henne. Jeg tog også meget på, så det var nødvendigt at fortælle det, inden rygtebørsen begyndte at køre.

De fleste arbejdsgivere bliver naturligvis super glade på dine vegne, og det burde de også. Men hvis du er i en stilling, hvor du måske er den eneste i din funktion, eller arbejder på et meget mandsdomineret sted, eller på anden måde er i en position hvor en graviditet ikke bliver taget så godt imod, så kan reaktionen være en anden.

Der er både fordele og ulemper ved at fortælle tidligt om en graviditet. Fordelen er at du har god tid til overlevering, og til at få aftalt en fremtidsplan med din chef. Ulempen er at du også hurtigere kan risikere at blive kørt ud på et sidespor i din opgaver og projekter. Og det er en meget mærkelig fornemmelse, at gå fra at være primus motor til at få en “birolle”.

Til slut i min graviditet blev jeg både lidt utålmodig, og begyndte at kede mig lidt på arbejdet. De gode opgaver var overleveret, og der var kun oprydning tilbage. Så på den facon passede det fint at gå fra 4-5 uger før fødslen.

Hvordan siger man det så?

Du kender bedst selv din overordnede, og ved hvordan personen måske vil reagere ved at få en overraskelse af denne kaliber. Jeg har god erfaring med bare at sige det. Som det allerførste. Jeg har ved et statusmøde eller lignende indledt med at sige at jeg var gravid. Svesken på disken, og så kommer vi videre. Reaktionen har været meget forskellig,men begge gang har jeg heldigvis haft professionelle ledere, som har været glade på mine vegne. Det har gjort processen nemmere at jeg har haft gode ledere bag mig.

Og husk at du endelig ikke skal føle dig “skyldig” eller ligende fordi du bliver gravid. Jeg er blevet mødt af kolleger som har været lettere opgivende ved tanken om at de blev en mand mindre i en periode. Men det er ikke mit eller dit problem. Det er ledelsens problem, og det er der kollegerne må tage deres bekymring hen. Du skal passe på dig selv, og dit barn, og overlade bekymringerne til de rette.

 

Hvis du gerne vil vide hvordan du kan forberede dig selv, og din arbejdsplads til du kommer retur fra barsel, så læs dette tidligere indlæg hvor jeg deler mine erfaringer med at komme retur fra barsel på den gode måde.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *