yoga
Inspiration, Karriere

Vejen til mentalt overskud

Posted on

Hvordan er din mentale sundhed?

Stress er efterhånden en folkesygdom, og statistikken ser grum ud. Vi brænder sammen og brænder ud. I danmark har forskning i mental sundhed i flere år været begrænset til psykisk sygdom. Også et vigtigt område, men efterhånden har vi udelukkende fået øjnene op for at det er nødvendigt at forske mere i mentalt overskud og trivsel, istedet for at fokusere på psykisk sygdom.

Sundhedsstyrelsen definerer mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udvikle sig og udfolde sine evner, kan håndtere belastninger, indgå i positive sociale relationer og bidrage til fællesskabet.

Hvis du har stress, vil du typisk ikke kunne gøre meget af det ovenstående.

Hvad kan du selv gøre?

Jeg er ingenlunde stress ekspert, men jeg har arbejdet sammen med flere stressramte efterhånden, og kan symptomerne.

Derfor det kan være godt at genopfriske et par gode råd til trivsel, som gælder for alle. Ikke kun de som allerede hænger i vandskorpen, alle! For imorgen kan det være dig selv, som får det sidste skub ud over stressgrænsen.

  1. Få søvn nok. Det kan ikke siges for tit, og særligt her om vinteren. Vi har brug for de 8 timer for at kunne hænge sammen. Du kan også med fordel tage en lur i weekenden (hvis dine børn tillader det), for selvom du ikke kan “ophobe” søvn, så gør det altså underværket for overskuddet, og velværen.
  2. Spis sundt. Du kan ikke holde dig kørende på junkfood, og din krop har brug for gode ting for at holde energiniveauet højt.
  3. Tal med dine kolleger. Din trivsel afhænger i høj grad af hvordan din relation til kolleger og chef er. Hvis du ikke kan lide din chef, så fortvivl ikke. Der er lavet mange undersøgelser der viser at du bestemt ikke er den eneste. Men det er vigtigt at du har det godt med dine kolleger. De fleste af os står ikke op om morgenen og glæder os til at komme på arbejde for at opfylde virksomhedens vision eller mission. Vi kommer på arbejde for vores kolleger.
  4. Dyrk motion. Sund sind i en sund krop. Der er noget om det. Jeg løber, og dyrker yoga lige for tiden, og begge dele giver rigtig godt på velvære kontoen, og motionsbalancen. Løb gør at jeg kommer ud, og får luft, og yogaen giver en form for mindfullness, og 1.5 time om ugen hvor jeg kun skal fokusere på mig selv. Jeg gør det også hjemme, hvor jeg indimellem tager 30 mins aften yoga på min yogamåtte for at komme helt ned i gear. Hvis du er hooked på yoga, så kan du se flere gode yogamåtter på denne side. Jeg dyrker Astanga yoga, men der findes et utal af varianter som du kan kaste dig over. Både nogle helt afslappede, og nogle som minder om almindelig fitness.
  5. Øv dig i at være taknemmelig. Hvis du kan sætte pris på de små ting, så bliver du også bedre til at tackle de små og store problemer som vil opstå hen af vejen.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *