møder
Karriere, Kontorliv

Mødetyper der ødelægger dine møder!

Posted on

Endeløse møder om arbejdet du aldrig får lavet, fordi du sidder i endeløse møder…

 

Effektive møder er de møder vi alle drømmer om. Bevares, indimellem er det fint med nogle mere netværksprægede sammenkomster, hvor man diskuterer løst og fast. Der skal jo også laves relationspleje internt i butikken. Men de fleste møder i arbejdsregi bør, efter min mening, køre nogenlunde efter en fast ramme.

Mødelederen indkalder de relevante mennesker, og ikke flere! Mødelederen udarbejder en dagsorden, og skitserer kort mødets formål før en invitation sendes ud. (man kan godt sende en invitation først, og derefter sende en dagsorden, men det er vigtigt at den dagsorden kommer ud) Er man prof sætter man også minutantal på hvert punkt.

Ved selve mødet, så åbner mødelederen ballet. Hvis mødelederen selv skal præsentere eller tale meget, så kan tidsstyringen med fordel uddelegeres til en anden person. Punkterne på dagsordenen gennemgås i henhold til formålet. Hvis formålet med mødet er uklart, så stikker hele mødet gerne af, og ingen får noget ud af det.

 

Det dårlige møde

Du kende det dårlige møde ved at følgende finder sted. I et tilfældigt mødelokale på dit arbejde møder du følgende “mødetyper”:

Mødelederen: Personen der har inviteret alle til mødet. Kan enten være meget entusiastisk og forsikre alle om at netop det her møde, giver vildt meget mening. Eller være en mere forsagt medarbejder, som er blevet sendt i byen med et ærinde, og ikke helt selv er sikker på formålet.

Mig-typen: Vedkommende er helt klart glad for at høre sin egen stemme, men tilfører ikke rigtig mødet noget nyt. Det er gerne fortolkninger af andres udtalelser, eller meget lange monologer om noget ganske uforståeligt. (du venter altid på at mødelederen afbryder denne typer, men det sker desværre sjældent)

Arbejder hjemme: Personen der ringer ind til mødet,  fordi vedkommende arbejder hjemme. Vedkommende har ofte svært ved teknikken, kan ikke høre hvad der bliver sagt på telefonen, og skal have rigtig mange ting gentaget. (du overvejer om det egentlig er nødvendigt at have personen med på mødet, eller om en briefing næste gang i ses var bedre)

Nej-hatten: Personen der ikke tilføjer andet skeptiske, og lidt negative kommentarer til samtalen. Såsom “det har vi prøvet før, det virkede overhovedet ikke!” Eller “jaja, men hvordan vil du gøre det i stor skala?”.

Skærmen: Personen som egentlig ikke burde være inviteret til mødet, eller hvor kun 5% af mødet er relevant, så personen sidder med næsen i mobilen, eller pc’en, og er tydeligvis igang med at svare på andre mails.

Sådan kunne det dårlige møde foregå

Mødelederen åbner mødet, og Arbejder hjemme bruger de første 10 min af mødet på at få teknikken til at virke. “Kan i høre mig? ” og “der er virkelig dårlig netdækning her”, bliver sagt mange gange..

Så snart Arbejder hjemme er klar, springer Mig-typen straks ind og taler i 20 min uden afbrydelser. Nej-hatten kommer med en enkelt sur kommentar, Arbejder hjemme bryder ind og siger at forbindelsen forsvandt, og ikke har hørt de sidste 10 min samtale. Mødelederen gengiver samtalen. Mig-typen griber straks muligheden for at kvalificere de 20 mins monolog vedkommende netop har haft ved at springe ud i endnu en monolog. Skærmen kigger op en enkelt gang, men drejer straks efter hovedet tilbage til “sit rigtige arbejde”. Mødelederen runder af og siger tak for de gode input, og vi laver dette møde til et ugentligt tilbagevendende for at holde momentum….

Av. Og så er det forfra og forfra og forfra… 😉

Eksemplet ovenfor er naturligvis ren fiktion.. Men husk at det er alles opgave at mødet bliver godt. Hvis du ikke er mødeleder, så må du stadig gerne summe op, gøre opmærksom på tiden, og holde fokus på emnet! Selv tak.

2 thoughts on “Mødetyper der ødelægger dine møder!

  1. Jeg hader møder. 9 ud af 10 møder kunne være klaret på Skype eller over emails 🙂

    Derfor jeg nyder at være selvstændig

    1. Jeg er SÅ enig! Rigtig mange møder er alt for tilfældige, og ingen har taget ansvar for hvad der skal komme ud af mødet. Det kan kun blive en dårlig oplevelse. Og det er så få greb der skal til for at mødet bliver til en succes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *