Notice: Trying to get property of non-object in /var/www/corporatemor.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-seo/frontend/schema/class-schema-utils.php on line 26
træning
Inspiration, Kontorliv, Skønhed

Et sundt arbejdsliv i en sund krop? Om træning

Posted on

Hvis du skal performe, så skal der nogle muskler til!

Og jeg tænker ikke blot på dine hjernemuskler, her tænker jeg også på dine fysiske muskler! Jeg er selv inde i en god træningsrutine. Jeg kan mærke det på overskuddet, kræfterne og ikke mindst min ryg. Jeg ved ikke med dig, men min lænd bliver normalt hurtig øm, når det står på en uge med den flade plantet på en kontorstol. Jeg har nogle kolleger som træner sammen på kontoret. Bare 10-15 min om dagen med nogle elastikker i et mødelokale. Det er virkelig en god ide, men jeg har aldrig rigtig tid/får det prioriteret i arbejdstiden.

Heldigvis er jeg god for tiden og får dyrket motion 3-4 gange om ugen. Det eneste træning der tager mere en 1 time, er mine vandreture i weekenden. Ellers short and sweet, så jeg ikke kører død i det. Og jeg sørger for at variere imellem løb, yoga, styrketræning og vandring. Jeg kan rigtig godt lide løb, selvom jeg ikke er særlig god til det. Og det kan dyrkes allevegne. Men jeg er vild med yoga, så det kræver næsten ingen overtalelse.  Yoga, løb og styrketræning kan du sagtens lave derhjemme. Ingen grund til dyre fitnessmedlemskaber, medmindre du foretrækker og har tid til at deltage i holdtræning.

Hvis du har lyst til at komme igang, så vil jeg lige tippe om de bedste videoer til hjemmetræning på youtube:

Yoga:

Billedresultat for yoga with adriene

Adriene guider dig igennem en række forskellige øvelser i et behageligt toneleje. Med yoga instruktører er det super vigtigt at deres stemme er behagelig, for ellers kan du ikke holde ud af holde de dybe stræk, og du mister fokus. Adriene har en række gode øvelser til især os kontormennesker. Og du behøver ikke have dyrket yoga før, for at kunne lave dette.

 

Styrketræning:

Billedresultat for rebecca louise

Rebecca Louise er ikke for alle. Så er det sagt! Men hun er god på de dage, hvor du virkelig har brug for at hanke op i dig selv. Hun er ekstatisk, på grænsen til irriterende, men det er næsten umuligt ikke at få bagdelen i omdrejninger med hende på skærmen. Hun har workouts i alle mulige længder og typer, så selv på de travle dage, kan du få et program der passer. Helt ned til 7 min, med max fart på!

Cardio:

Billedresultat for popsugar fitness

Hvis du ikke har lyst til løbeturene, men gerne vil have pulsen op, så kan det også sagtens lade sig gøre. Hos Popsugar er der en række sjove cardio timer, blandt dans, kickboxing, og blandede øvelser som kombinerer både styrke og cardio. Og som hos de andre, så er videoernes længde varierende, så du kan nå lidt træning, selvom du har travlt.

 

Fordelene ved de 3 youtube kanaler herover er at de alle tilbyder videoer fra 7 min og opefter. Plus at de fokuserer på alle dele af kroppen. Hvis du har ondt i skuldrene, så er der både styrketræning og yoga videoer særskilt til skuldre og nakke.

Selvom det virker lidt omsonst at trække i træningstøjet for kun 10 min, så husk dig selv på at det er bedre end ingenting. Og din samvittighed får det meget bedre bagefter træning.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *