sov
Blandede bolcher

Ingen eller dårlig søvn? Sådan klarer du arbejdsdagen alligevel

Posted on

 

Så er det sovetid!

 

Hvis du er mor, eller blot “arbejdsnarkoman”, så har du nok efterhånden vænnet dig til at sove lidt og dårligt. De første par år som småbørnsforældre er hårde. Jeg havde selv sammenlagt knap 5 år med mine børn hvor jeg var vågen om natten… Det er absolut ikke ideelt, når du også gerne vil performe, og være på toppen på dit arbejde. Men det er heldgivis bare en “fase”..

Men der er også nogen som bare sover dårligere, og et rekord stort antal danskere sover for dårligt. Stress, bekymringer, for meget skærmtid, der er mange syndere. Og det er rigtig synd for vores hjerne har godt af at lukke ned. Jeg er selv meget begejstret for at sove. Det er en af mine absolut yndlingsbeskæftigelser. Men som nævnt ovenfor, så har jeg været igennem perioder, hvor jeg ikke sov. Og alligevel skulle performe.

Så derfor kommer der her en overlevelsesguide til dig som af uransagelige årsager sover dårligt, men gerne vil virke vågen!

  1. Drop snoozeknappen!

    Det kan være virkelig fristende at trykke snooze 10 gange inden du står op, men de der 9 minutter ekstra kommer ikke til at gøre nogen som helst forskel, når du har haft en dårlig nat.

  2. Koldt vand!

    På badeværelset tager du dig et koldt opkvikkende bad, eller hvis du er sent på den, pjasker en masse koldt vand i ansigtet. Det frisker op mentalt, og får din hud til at trække sig sammen og gløde lidt ekstra.

  3. På med makeuppen!

    Fake it til you make it, er dit mantra idag. Du giver de sorte rander et ekstra lag concealer, og lidt rouge til de grå kinder! Så ser du straks friskere ud, og kan måske narre din egen hjerne til at tro at det nok skal gå.

  4. God solid morgenmad, og kaffe!

    Spis godt med fibre, og andre gode ting som kan holde dig mæt og igang. Og husk en kop kaffe, der går lidt tid før den virker.

  5. Husk vand!

    Når du er kommer på kontoret om formiddagen, så pas på med at blive dehydreret, og sørg for at holde koffein niveauet i balance.

  6. Husk at spise frokost!

    Frokosten må ikke blive for tung, for så får du virkelig lyst til at tage en lur. Tag lidt salat, eller noget let noget, og drik vand eller danskvand til.

  7. Snacks!

    Husk en snack om eftermiddagen. Efter frokost er det også på normale arbejdsdage, svært at holde blodsukkeret stabilt, og derfor skal du være klar med snacks. Hvis dit blodsukker falder for meget, så bliver du så frygtelig træt, og holder ikke til kl 16-17.

  8. Mor dig!

    Husk at fjerne fokus fra trætheden ved at have det sjovt. Om det er med dine kolleger, eller kattevideoer på youtube (eller en kombination), det er sådan set ligemeget. Hvis du griner, bliver der udløst endorfiner, og det virker træthedsbekæmpende.

  9. Få noget luft!

    Efter arbejdsdagen er det vigtigt at komme ud og få lidt luft til din trætte hjerne.

  10. Spis tidligt, og så i seng!

    Tag konsekvensen af din trætte dag, og ryk dine rutiner frem. Tidlig aftensmad, lad arbejde være arbejde, og gå i seng kl 20.30. Ikke stene netflix eller andet i sengen, bare sov! Tag evt. et varmt bad, hvis du ikke kan få ro på kroppen. Nogle gange følges krop og hoved ikke rigtig ad.

 

Nu venter påskeferien lige om hjørnet, så husk at få tanket op på søvn og afslapning 🙂

 

Rigtig god fornøjelse og sov godt!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *