Notice: Trying to get property of non-object in /var/www/corporatemor.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-seo/frontend/schema/class-schema-utils.php on line 26
Blandede bolcher

At rejse er at arbejde

Posted on

 

Ah, en lille smuttur til London eller Amsterdam..

En tur uden børn eller partner. Bare dig og dine kolleger. Lyder det ikke rimelig godt?

Hvis du er som jeg, så sætter du pris på afveksling. Sætter pris på at du ikke skal møde ind på kontoret hver dag, sidde x antal timer foran skærmen, og så gå hjem igen. For mig og andre som mig, er arbejdsture en velkommen afveksling til kontortimerne.

Jeg holder meget af at komme ud af kontoret, og møde nye mennesker. På trods af min ambiverte natur, eller måske endda på grund af, tanker jeg op i selskab med nye mennesker, og kommer tilbage på kontoret med ny inspiration.

On the road again

Jeg er en del af en europæisk taskforce som arbejder med data, og på den konto får jeg indimellem mulighed for at tage på tur, eller være vært i København for en delegation fra andre lande. På de ture er der sjældent tid til meget andet end arbejde. Hvilket jo også er hovedformålet med at tage afsted. Arbejde, og arbejdsnetværk. Når jeg fortæller at jeg skal til Amsterdam (hvor jeg lige er kommet hjem fra) så siger de fleste at “Det lyder da hyggeligt”, eller “så skal du nok ud og shoppe”. Og jeg undrer mig hver gang, for det er endnu ikke lykkes mig at komme hjem med andet end en legopakke fra lufthavnen. Og den var endda købt i Kastrup ved hjemkomsten..  Fra den seneste tur til Amsterdam huskede jeg at mine drenge havde bedt om en gave, og jeg snuppede derfor 2 pakker krymmel i morgenmadsbuffeten.. (de spiser krymmel på toastbrød til morgenmad i Holland #wierd) Drengene blev glade, men jeg ved ikke helt hvor længe jeg kan blive ved med at slippe så billigt 😉 På den anden side er det også godt at sætte baren lavt fra start.

Det er arbejde, og oftest hårdt arbejde. Og det er ikke ment som klage, for jeg nyder bestemt at være afsted. Nogle ture er ud og hjem samme dag, så når jeg sidder i en taxa kl. 5.30 om morgenen, og ved at jeg først er hjemme igen kl. 21.00, så gælder det om at glæde sig over afvekslingen. Og være klar til at være på en hel dag!

Gode tips til flyveturen

Jeg har, baseret på min erfaring, lavet en lille “rejse”taske som jeg har med mig på tur. Jeg rejser kun med håndbaggage, fordi det er så korte ture. Men til selve flyveturen er det rart at have mine “basic” fornødenheder med:

  1. Trykudlignende ørepropper. Jeg får altid meget propper i ørene, det gør både ondt og der kan gå timer efter jeg er landet før jeg kan høre noget igen. Derfor har jeg anskaffet mig særlig ørepropper som tager trykket.
  2. Håndsprit. Der er jeg nok lidt sippet, men folk er generelt lidt ulækre i lufthavne 😉
  3. Chokolade. Behøver ingen forklaring
  4. En tom vandflaske som kan fyldes op inden take-off.
  5. Øretelefoner og gode podcasts. Lige nu hører jeg Brinkmann briks på p1, absolut anbefalesværdigt, også for ikke-psykologer.

Et andet tip til en god flyvetur, så du er klar til at være på ved landing, er at booke et sæde hjemmefra. Nødudgangen med ekstra benplads er virkelig de ekstra penge værd.

Har du prof tips til at klare en flyvetur og rejser med arbejdet? Meld endelig ind i kommentarfeltet herunder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *