Notice: Trying to get property of non-object in /var/www/corporatemor.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-seo/frontend/schema/class-schema-utils.php on line 26
forventninger
Blandede bolcher

Hvordan er dine forventninger til dig selv? – om præstationskultur

Posted on

Vil du helst fremstå som superkvinde i alle situationer?

Vil du gerne være hende der styrer på jobbet, opdrager de mest helstøbte børn, der altid har hjemmebag klar, og er en overskudsagtig partner?

Ja, så er du i båd med mange andre kvinder, inklusiv mig selv.

Men hvordan går det så? Det med at være en superkvinde? Får du også lidt åndenød over de alle “pligt” arrangementer du har påtaget dig, fordi du følte at det blev forventet? Mærker du ambitionen om hjemmelavet mad fra bunden smuldrer i takt med at mødet trækker ud?

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående forventninger, så er du fortsat i samme båd som mange andre, inklusiv mig.

Mange bolde i luften

For det er bare super svært at jonglere rigtig mange ting på en gang, og prioriterer alle de forventinger og krav vi har til os selv. Særlig vi kvinder. Når jeg får komplimenter for noget jeg har lavet, så føler jeg ofte en forpligtelse til at gøre det igen. Og næste gang skal det være endnu bedre. F.eks. er jeg en ivrig hjemmebager. Det startede med at jeg er lidt en brødsnob, og ofte synes at købebrød er virkelig kedeligt. Og skal jeg bruge farlige kulhydratkalorier, så skal det altså være det værd 😉 Så jeg gik i gang med at bage, og det er jeg blevet god til. Men nu har jeg nået et stadie, hvor jeg føler det som en pligt, en sur pligt, at skulle fremstille brød og kager til alle mulige situationer. Og det er vanvittigt, for den eneste som forventer hjemmebag er mig selv. Alle andre ville sætte lige så stor pris på bagerbrød. Derfor øver jeg mig nu i at begrænse mig. Der bliver kun bagt til større begivenheder, og mine kolleger må nøjes med bradepandekager. Og alle er glade. Selvom min pligtfølelse lider et seriøst knæk.

Men det er det værd, for jeg kan ikke leve op til min egen forventing om at skulle kunne alting selv. Mine forventinger til min egen performance er det værste jeg kan udsætte mig selv for. Jeg tror det hænger sammen med min frygt for at blive afsløret som “snyder” eller impostersyndrom som det også kaldes. Frygten for at der en dag kommer en fra receptionen og eskorterer mig ud af bygningen fordi de har opdaget at jeg ikke kan noget som helst. I mit eget hoved er jeg hele tiden nødt til at bevise at jeg har ret til at være her.

Samfundets eller dine egne forventninger?

Det er lidt sygeligt, i know. Men erkendelse er vel første skridt på vejen.

Jeg synes vi alle er forpligtede til at anerkende hinanden. Janteloven skal ud, og der skal anerkendes for selv de helt små ting. Vi har alle brug for det. “Du gør det godt”! Selv karrierekvinder (måske endda især) har brug for at få at vide at vi gør det godt.

De normer samfundet opstiller for os kvinder, de normer vi selv opstiller for hinanden er ganske opskruede, og til at blive forpustede af. Vi har selv en forpligtelse til at justere forventninger til hinanden, og åbent fortælle at det er ok. Rod er ok, takeaway er ok, rengøringshjælp er ok, roulade fra tanken er ok, ipad til børn er ok, netflix dates på sofaen er ok. Din vurdering af hvad der er ok for dig, er den vigtigste vurdering.

Du gør det godt. Gruppekram til os alle sammen!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *