Notice: Trying to get property of non-object in /var/www/corporatemor.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-seo/frontend/schema/class-schema-utils.php on line 26
kaffe
Inspiration, Karriere

Kaffemøder – prioriterer du dem?

Posted on

Skal vi ikke tage en kaffe en dag?

Det nye sorte indenfor netværk og jobsøgning, er kaffemøder! Du finder en person, som du er inspireret af ,eller tror kan introducerer dig til de rigtige mennesker, og så inviterer du denne person på kaffemøde i 1 times tid. Måske mødes i igen, måske ses i aldrig mere.

Formålet bliver defineret af dig. Har du brug for sparring i forhold til udvikling, nyt job eller indsigt i en ny branche? Sørg for at være åben, og stil så mange spørgsmål som muligt. Måske ser du aldrig personen igen, så ingen grund til at holde igen med “udfritningen”. Forbered dig hjemmefra, så du ved hvilke spørgsmål er vigtigt at få besvaret. En time går hurtigt.

Kaffemødet behøver ikke være en del af en jobsøgnings situation. Det kan være at du gerne vil have sparring til noget helt konkret, eller er i tvivl om dit næste skridt i din karriere.

Jeg benytter mig indimellem af kaffemøder i mit netværk, og jeg går altid derfra med en god fornemmelse. En form for afklaring nærmest. F.eks. var jeg for nogle år tilbage til kaffe med en gammel bekendt, og tidligere mentor. Han hjalp mig igennem min speciale periode på universitetet, og som er specialiseret inden for immaterialret, ligesom jeg. Det var en god mulighed for mig for at høre hvad der rørte sig i hans branche, og pleje min relation, så jeg har den i baghånden til en anden god gang. Jeg fik ikke noget konkret med videre, jobmæssigt eller udviklingsmæssigt, men i forhold til relationen, så var det et vigtigt møde.

Det kunne også ske for dig

Det kan også være at du selv bliver inviteret til kaffemøde på et tidspunkt. Hvis du er i en særlig position, har stor indsigt indenfor en branche, eller bare kender nogen der kender nogen, så kunne du være relevant for en kaffeaftale. Det med at skaffe nye kontakter til sine eksisterende kontakter er en god ting. At du bringer dit netværk sammen på kryds og på tværs. Jeg er på Linkedin hver dag, og holder altid øje med om der er nogle af mine kontakter som efterspørger nogen som andre af mine kontakter har. Det er god stil. Det er så mange ting, vi kan hjælpe hinanden med, så jeg kan kun opfordre dig til at kigge din Linkedin kontakter igennem. Dels for at se om der er nogen du skulle invitere på kaffe, og dels se om der er nogen som har behov for din hjælp.

Der er flere tips til kaffemøder her:

Rigtig god fornøjelse!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *