Notice: Trying to get property of non-object in /var/www/corporatemor.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-seo/frontend/schema/class-schema-utils.php on line 26
møder
Inspiration

Drop dine møder, og lav dit arbejde!

Posted on

Har du også dage hvor det ene møde afløser det andet? Og hvor du indimellem ikke kan regne ud, hvorfor netop du er inviteret med?

 

Så velkommen i klubben. Jeg tror størstedelen af os som arbejder på kontor, kan genkende de dage, hvor møderne bare løber ud i et. Og bagefter skal man så nå at lave sit arbejde!

Danske ledere i det private bruger i gennemsnit 11 timer på møder, og ledere i det offentlige bruger svimlende 14 timer på at sidde i møde!  Og det er bare gennemsnittet. Nu sidder jeg selv i det offentlige, og kan kun nikke genkendende til den lidt usunde mødekultur. Der bliver langsomt lavet om på det, og lige nu har vi på min arbejdsplads indført, at der skal sendes en fyldestgørende agenda med alle mødeindkaldelser, og at outlook er indstillet til 45 min fremfor 1 time som standard. Men det er en proces, og en ændring af “plejer” tager altid lang tid.

I denne artikel bliver nogle af problematikkerne med dårlige møder fremhævet. Og fordelene ved at bruge en mødefacilitator/mødeleder bliver også bragt frem. Jeg har tidligere skrevet om den gode mødekultur her og om effektive møder.

Stille møder med plads til reflektion

Møder kan også være gode. Især hvis der er styr på agendaen og en aktiv mødeleder er valgt. Så der bliver plads til at alle kan tale. Jeg er meget fascineret af Bastian Overgaards principper om “Stille Møder”. Ideen om at indføre tænkepauser i sine møder, og undgå al den forstyrrende fyld snak som ofte optræder, er meget tiltalende. Jeg sidder ofte i møde med ledere, og de har en særlig kultur som går ud på at snakke mest muligt. Det er som om at de går fra et møde og evaluerer mødets kvalitet ud fra hvor megen taletid de selv havde. Tænkepause er noget som jeg selv kunne se en kæmpe fordel i. Jeg er ikke speedsnakker selv, og vil gerne kunne reflektere inden jeg svarer. Så derfor bliver jeg opfattet som en “stille pige”. Selvom jeg taler meget, min tale er blot “renset” for støj 😉

Ofte indkalder man til møde med nogle udvalgte mennesker hvis input man ønsker. Men når der så er en leder som dominerer mødet med tom snak, så kommer de udvalgte mennesker sjældent til orde. Det er simpelthen dårlig mødekultur, og dårlig stil.

Har din arbejdsplads indført en sund mødekultur? Del gerne i kommentarfeltet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *