Notice: Trying to get property of non-object in /var/www/corporatemor.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-seo/frontend/schema/class-schema-utils.php on line 26
syg
Blandede bolcher

Derfor bliver du altid syg når du har fri..

Posted on

Er du klar til weekend?

Sommeren er slut og der er sket et skifte i vejret allerede! Det er september, og der venter os et efterår lige om hjørnet. Men ofte er det ikke vejret som er udslagsgivende for dit helbred. Jeg har en del kolleger som kom tilbage fra sommerferien og fortalte at de havde været syge i den første uge af deres ferie eller i deres weekender.

Og jeg kender det også selv. Hvis jeg står overfor en ferie, så skruer jeg da lige op for blusset for at nå de sidste deadlines. Det er bare rarest at gå på ferie med et “clean desk“.  Jeg gør i øvrigt det samme om fredagen. Jeg giver den fuld skrue, så jeg kan gå på weekend med “god samvittighed”. Mange af os kender det med at være stresset op til en ferie, og når vi så endelig kan slappe af og nyde friheden, rammes vi af sygdom. Men det er der en god forklaring på.

Når du bliver syg, skyldes det ofte enten en virus- eller en bakterieinfektion i kroppen. Men hvis du har været travl og stresset op til din ferie, har dit immunforsvar højst sandsynligt arbejdet mere effektivt på at holde sygdommen nede. Du har dog stadig virus i kroppen, og derfor slår sygdommen som regel først ud, når du begynder at slappe af i ferien. Det kan skyldes, at dit immunforsvar er svækket efter en periode med højt arbejdspres, og det gør dig mere modtagelig for at blive syg.

Hvad kan du så gøre?

Det “nemme” ville være at undgå at blive stresset.. Men det er i praksis rimelig umuligt! Det du kan gøre for at mindske stressen er at gå igang med at rydde op i opgaverne i god tid. Måske allerede 4 uger før din ferie. Så kan du uddelegere, og lukke projekter ned, så der ikke skal ske så meget i den sidste uge. Når det er sagt, så er det lettere sagt end gjort. Mange af mine deadlines kommer udefra og med dags varsel, så det er naturigvis ikke alt der kan planlægges. Men tjek dit arbejds “årshjul”. Hvad har du af tilbagevendende opgaver op til ferie? Lav så meget som muligt på dem i så god tid som muligt . Det handler om prioritering, for du kan aldrig nå i bund. Der kommer nye opgaver til hele tiden, men der er forskel på hvor vigtige de er.

Så med det siger jeg god weekend!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *