søgt
Blandede bolcher

Søg og du skal finde! Version 2.0

Posted on

Google er altid din ven i nøden. Søgt og fundet.

Lige meget om du leder efter karrieretips, gamle kærester, eller en opskrift på bearnaise, så kan internettet hjælpe dig. Jeg googler noget dagligt, og det har jeg på fornemmelse af de fleste gør. Der er et kæmpe opslagsværk lige ved vores fingrespidser, så det er med at udnytte det.

Derfor er det også lidt sjovt at se de ord som I/nogen har søgt efter for så at lande på min blog. Den seneste uges tid er der blevet søgt efter følgende:

 

  • Karriere eller familie? Det er også noget af et dilemma, så der kan jeg godt forstå at du ønsker at lave lidt research. Jeg har tidligere skrevet om emnet her, hvor jeg også anbefaler bogen “Ambitiøse Mødre”. Det er i øvrigt et emne som stadig er meget aktuelt, og fremme i mange medier. For mit eget vedkommende, med børn på hhv. 5 og 8 år, så er jeg ikke helt så presset på børnelogistisk som jeg har været. De er rimelig selv hjulpne og jeg sover godt om natten. Så jeg har skruet lidt op for karriereblusset, og forsøger at skrue lidt ned for “familie” blusset. Ment på den måde at jeg forsøger at gøre processerne nemmere i hverdagen, og få uddelegeret flere opgaver til min bedre halvdel.

 

  • På job efter barsel.   Også en rigtig god søgning, og et godt spørgsmål. Jeg har været på barsel 2 gange, og første gang var ganske forfærdelig, som jeg også beskriver i dette indlæg. Men anden gang var jeg forberedt og havde lavet forventningsafstemning med min chef både før, under og efter barsel. Og det gjorde en kæmpe forskel. 

 

  • Fejre succes. Det er generelt noget vi er lidt for dårlige til i Danmark. I min nuværende afdeling kunne vi bestemt godt gøre mere ud af det, men ledelsesgruppen er opmærksom på at det betyder en del. Og så må du ikke glemme dine egne successer! Det er langt mere motiverende for dig selv, hvis du fører en log så du kan se din udvikling og resultater. Ikke alene får du brug for den til lønforhandlingen, men du kan også booste din egen selvtillid i opgaveløsningen ved at fokusere på alle de gode ting du allerede har opnået.

 

  • Gravid fortæl arbejdet. Her er vi ude i en klassiker. For hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver at du er blevet gravid? Rent juridisk er der nogle regler, men rent taktisk skal du også overveje dine muligheder. De fleste venter til de er 3 måneder henne og har fået foretaget en nakkefoldsscanning. Det er scanningen som viser om der kan være nogle udviklingsmæssige problemer med babyen. Plus at spontan abort også er en mulighed, op til de 3 måneder. Men hvis du er en amitiøs kvinde i den fødedygtige alder, og du gerne vil arbejde på dine projekter så længe som muligt.. Hvis du ikke vil køres ud på et sidespor på arbejdet, fordi du pludselig er gravid, og du allerede har set din chef give andre gravide rutine opgaver. Så kunne det bestemt være en ide at vente indtil det kan ses.

 

Har du selv søgt efter noget af det ovenstående? Hvis du har fundet nogle relevante artikler, så sig endelig til. Så vil jeg meget gerne opdatere mine indlæg, så de bliver endnu mere relevante

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *